Søndag 23. juli 2017
Glenn Andersen skriver om cykelkultur – eller mangel på samme. Foto: HF-Efterslægten.
Du dør sgu da ikke!
Skrevet af Glenn Andersen, Pol 2 HF-Efterslægten - 12. august 2014, 10:30:31

Det er en ”fin” cykelkultur, vi har nu til dags. Folk kører i deres egen verden og har lavet egne uskrevne regler for, hvordan man opfører sig og generelt bare cykler derudaf på de offentlige veje.
Det er til tider et helvede at dele cykelsti med andre folk, når de har så travlt med at tjekke mobiltelefoner, vælge musik eller bare være super uopmærksomme, imens de cykler. Jeg oplever hver dag folk, der kører, som om de ejer hele stien, eller bare tror, de cykler særdeles alene. Måske tror de, at de er så hurtige på deres smarte mormorcykler, at der nok aldrig er nogen, der overhaler dem!

Hvilken vej cyklist?
Men når man kommer som medcyklist og gerne vil fremad og ikke bruge flere timer på at cykle få kilometer, kan det være kedeligt, at man skal bremse helt ned eller blive nødt til at cykle bagved med utrolig lav hastighed, fordi personen hverken er i stand til at køre i højre side ad cykelstien eller give plads.
Jeg er træt af folk, som ikke kan finde ud af hvilken vej, de vil, når de skal i en ny retning.
Man kunne i det mindste række en hånd ud til siden, hvis man har tænkt sig at dreje, i stedet for bare at bremse og blokere sin cykel på tværs af stien. Folk, der snakker i mobil og cykler, kan man få lyst til at cykle forbi og give et chok, da de ikke kan cykle ligeud, imens de snakker.

Uskrevne regler
Jeg har ikke noget imod folk, der laver andre ting, når de cykler. Bare de kan finde ud af at holde deres bane og cykle ligeud og give tegn, når de stopper eller drejer.
Jeg er til dels forarget over nogle af de uskrevne regler, som vi cyklister har lavet. Hvis man fx kommer rundt om hjørner eller har vigepligt, gælder det bare om at ringe med klokken først. Så er vigepligten tilsyneladende ophævet for enhver, mens den ringende forventer, at alle andre holder og venter på, at man er passeret forbi.

Hellig tosse
Jeg lyder nok som en hellig tosse, dog jeg er ej selv den bedste cyklist i trafikken. Til tider kan jeg føle mig hævet over andre trafikanter og finde det retfærdigt at køre over for rødt, når der vises grønt for biler og rødt for cyklister. Jeg har heller ikke forstået idéen med de lyskryds, hvor cyklister skal hen og trykke på en knap for at få lov til at cykle over en højttrafikeret vej med cykelsti.
Selv kan jeg blive frustreret over biler, der kører over cykelstier og spærrer, når de skal ud fra sideveje eller lignende. Jeg får altid lyst til at banke på siden af bilerne, så de kan forstå, hvor farligt det er. Men min fornuft vinder altid over mine handlinger, og jeg orker ikke at skulle tildele mig selv brækkede arme og ben.

Vis hensyn!
I det hele taget har jeg erfaret, at når man sætter sig op på en cykel eller ind i et køretøj, så ændres ens personlighed helt, og man føler sig hævet over alle. I trafikken vil folk råbe, give tegn og lave grimasser af hinanden over det mindste. Helt anderledes end hvis de havde taget det offentlige, som f.eks. bussen eller toget.
Hvis folk bare – som det mest basale – kunne give tegn og vise hensyn til hinanden i trafikken, ville det hele køre meget bedre, for…
Du dør sgu da ikke af at vise hensyn til andre – også i trafikken!

Print artikel Print artikel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
Brønshøj på Twitter