Tirsdag 24. oktober 2017
Hovedindgangen til Havebyen Brønshøjholm i morgensolens skær. Foto: Kaare Vissing.
Fra marker til haver – en 90-års fødselsdag
Skrevet af Kaare Vissing - 12. august 2014, 10:24:11

Lørdag den 2. august var det nok så meget aromaen af diverse retter som den mere velkendte duft fra stedets mange blomster, der sneg sig op i snuden på naboerne til Havebyen Brønshøjholm, for dennes beboere fejrede 90-årsjubilæum med bravur – på bedste danske vis med alt, hvad ganen lader gnaske.
Man havde dog valgt at tyvstarte, idet foreningen med de 105 haver først blev stiftet den 30. oktober 1924 – men denne dato egner sig ikke godt til en havefest. Havebyen ligger i bunden af Brønshøjholms Allé og har da også rettelig adressen Brønshøjholms Allé 56, 2700 Brønshøj.
Havebyen støder mod nord op til boldklubben Fix baner og Kirkemosen. Og mod de tre andre verdenshjørner støder den op til villaer ved Brønshøj Kirkevej, Højlandsvangen og Dalvangen. Sit navn har den efter bondegården Brønshøjholm, hvoraf der i dag kun er en lille bygning tilbage – det stråtækte hus på hjørnet af Hareskovvej og Mosesvinget. Denne bygning er endda stærkt ombygget og renoveret siden sine stolte år som del af et landbrug, og den anvendes nu lidt sølle som gartner- og toiletbygning.
I de første to årtier, efter Brønshøj var blevet indlemmet i Københavns Kommune den 1. januar 1901, skete der en voldsom udvikling fra landsby til ydre bydel i en hastigt voksende hovedstad. Langs Frederikssundsvej, især ved Brønshøj Torv, og på nogle af de nærliggende villaveje skød beboelser og små virksomheder op med en fart, som ganske tog pusten fra det før så rolige bondesamfund. Og hvad var mere nærliggende end at køre sit skrot og andet affald ned ad ”bakken”, det vil sige Brønshøjholms Allé, og læsse det af forskellige steder i mosen og på dennes engdrag. Man var ikke så miljøbevidst dengang – og naturen havde mere magt over for den såkaldte civilisation, end tilfældet er i dag. Nogen egentlig losseplads har området aldrig været, men man kan let tro det, når man graver have. Hvad der er sivet ned fra det garveri, der i mange år lå på Brønshøjholms Allé, bør man heller ikke tænke på, når man nyder nyopgravede kartofler.
I 1924, da havebyen blev anlagt, var der færre haver end i dag. Dengang gik den helt ned til Kirkemosens sydlige bred, men i 1939 udførte man et mageskifte med Københavns Kommune. Derved fik havebyen yderligere et areal, ”gang nr. 4”, den sti der ligger langs Fix baner, og man kom op på de nævnte 105 haver. Ingerlise Højlo, der har boet i havebyen hvert sommerhalvår i hele sit liv – næsten fra dennes oprettelse – fortæller i dag, at hendes far, Frederik Højlo, var en af pionererne. Således opdelte han haverne, satte hække og sørgede for havegangene – alt sammen i 1924, hvor han også flyttede ind i et lille hus på den grund, som hans datter overtog i 1972, hvor hun i den nye tids ånd fik bygget et nyt og større hus.
Hvad hækkene angår, var der tale om rødbøg – vel nok i den hensigt at fremhæve socialisme og solidaritet – i overensstemmelse hermed hedder fællesbygningen ”Det røde Hus”, hvor der lå en købmand i de gode, gamle dage. Kolonihaver landet over blev vel nok et af arbejderklassens sundeste og mest skattede initiativer. Alene i Brønshøj og Husum lå der utallige afdelinger, blandt andet hvor højhusene på Bellahøj og Bystævneparken ligger i dag. Men havebyen har overlevet – det er dens held at ligge på noget nær mosejord, hvorfor området ikke kan piloteres med henblik på større byggerier.
Således er naturen så viseligt indrettet, at den af og til levner plads for folk, der elsker den.

Print artikel Print artikel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
Brønshøj på Twitter