Mandag 24. juli 2017
Der blev samlet puslespil på tid, da to 8. klasser fra Korsager Skole dystede i Skills Stafetten på Københavns Tekniske Skole. Foto: Pernille Helledie Isaksen.
8. klasser dystede i pyramider og piller
Der kom sved på panden, da to 8. klasser fra Korsager Skole fik en anderledes introduktion til de københavnske erhvervsuddannelser
Skrevet af Erik Fisker - 30. september 2014, 08:57:30

Erhvervsskoler i hele hovedstadsområdet åbner i disse dage dørene – og værkstederne – for lokale 8. klasseelever. Relativt få vælger nemlig en praktisk uddannelse efter folkeskolen, og det skal der laves om på. Derfor var skolebøger og penalhuse pakket væk, og save, puslespil og piller fundet frem i håb om at give de lokale folkeskoleelever en anderledes introduktion til de mere end 100 erhvervsuddannelser, der findes.
Forleden var turen nået til Korsager Skole, som havde sendt to 8. klasser til Københavns Tekniske Skole i Nordvest. Her blev de vist rundt af skolens elever og fik mulighed for at se, hvordan der arbejdes i de forskellige værksteder. Derudover blev 8. klasserne inviteret til at dyste mod klasser fra Rådmandsgades Skole og Korsager Skole i praktiske færdigheder i den såkaldte Skills Stafet og skulle på tid save træstykker til en pyramide, samle et tastatur, sortere piller og stable kopper. Dagens vinder blev Katrine, Molly og Asger fra Gasværksvejens Skole, som nu er med i lodtrækningen om en plads i finalen i Bella Center i januar, hvor de skal dyste mod 8. klasser fra resten af Danmark i forbindelse med DM i Skills – danmarksmesterskabet i erhvervsuddannelser.

Mange fordomme om erhvervs­uddannelserne
– Der er mange fordomme omkring, hvad det vil sige at tage en erhvervsuddannelse, og derfor vælger mange unge gymnasiet nærmest på autopilot. Nu inviterer vi dem ind på skolerne, og vi udfordrer dem i alverdens praktiske opgaver, så de ved selvsyn kan se, at det kræver både hjerne og hænder at tage en erhvervsuddannelse, og at mulighederne er uendelige, siger børne- og ungdomsborgmester Pia Allerslev, som havde lagt vejen forbi Københavns Tekniske Skole for at heppe på eleverne.

Print artikel Print artikel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
Brønshøj på Twitter