Mandag 24. juli 2017
Foto: Christian Ove Carlsson
Arbejdssejr til BK Stefan over FC Sydhavnen
Med en 3- 2 sejr er BK Stefan dermed stadig med i toppen af Serie 2. Der er 3 point op til Sunred Beach på førstepladsen, men drengene fra Solrød Strand har dog spillet en kamp mere end BK Stefan
Skrevet af Henrik Lund-Pedersen - 21. september 2014, 20:47:02

Lørdag formiddag fortsatte BK Stefan den fremragende form på resultatfronten med en arbejdssejr over FC Sydhavnen på kunstbanen i Valby.

Skader og afbud gjorde, at det var et noget anderledes Stefanhold, der stillede op til kampen end i de første kampe. Og fra starten af kampen blev det tydeligt, at der skulle arbejdes hårdt, hvis der skulle et resultat med hjem fra Valby.

FC Sydhavnen sad på spillet, og pressede flere gange de rødklædte BK Stefan spillere i bund. Således kom FC Sydhavnen også foran hele to gane i løbet af kampen. Først førte FC Sydhavnen 1-0, dernæst blev det til 2-0, Rene Sichel Pedersen reducerede efter 38 min. til 2-1, igen reducerede Bk Stefan efter 73 minutter ved Nicolai Castenschiold, men det skulle vise sig, at BK Stefan trak det længste strå med en 2-3 sejr. Med 6 minutter tilbage af kampen tog Felix Andersen nemlig sagen i egen hånd på kanten af feltet og med en følt afslutning afgjorde midtbanemanden sagerne til BK Stefans fordel.

Print artikel Print artikel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
Brønshøj på Twitter