Mandag 23. oktober 2017
De fire musikere fra bandet Copenhagen-Cuba. Foto: PR-foto.
En dag i Københavana
Skrevet af Dorthe Brandborg - 2. september 2014, 09:57:21

Da den populære rapper Sivas fandt på udtrykket ”Københavana”, som er en sammentrækning af København og Havana, så skulle man tro, at han ville beskrive et band, der snart lægger vejen forbi Pilegården med en koncert for børn. Bandet Copenhagen-Cuba består af fire passionerede unge musikere, som snart tager de varme toner fra Cuba med for at krydre lidt på en søndag i Brønshøj.
Copenhagen-Cuba svinger forbi Kulturhuset Pilegården med deres danseglade numre søndag den 7.september kl. 15.00. Dette gør de i forbindelse med Copenhagen World Music Festival, som løber af stablen 03.-07.09.14. Den årlige festival giver verdensmusikken en platform og spreder kendskabet til de mange interessante musikstilarter, der findes verden over. Her i bydelen udfolder festivalen sig især for de små.
Copenhagen-Cuba består af danske Rune Thorsteinsson på klaver, som sammen med de cubanske spillemænd, Carlos Perez, Yasser Pino og Eliel Lazo fyrer op for trombone, bas, percussion og sang. Bandet har valgt at spille for børn, og publikum kan derfor godt forvente at blive inddraget, skulle danse med og samtidig blive klogere på den cubanske musik.
Billetter kan købes via Kulturhuset Pilegårdens hjemmeside www.pilegaarden.kk.dk. Forsalg: 60kr. / 30kr. for medlemmer (+ billettogebyr). Salg i døren: 75kr./ 45kr. for medlemmer.
Kulturhuset Pilegården glæder sig til en københavansk dag med børnene.

Print artikel Print artikel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
Brønshøj på Twitter