Hvem siger, at piger ikke kan spille fodbold?
Pigefodbold-Fix-01-37-14.jpg
-Vi træner både store og små – det giver et godt kammeratskab, fortæller Trine Pramming. Foto: Kaj Bonne.
Boldklubben Fix har kæmpe fremgang på pigesiden

Med 650 medlemmer er Fix blevet den største fodboldklub i Brønshøj. Det har man ikke mindst kunnet mærke på pigesiden, hvor der i denne sæson tropper 40 piger i alderen fra 7-13 år op til hver træning.
Og det har været en glædelig udvikling for klubben – noget som alle trænerne har bakket op om.
-Pigerne kommer ind i fodbold på en anden måde end drengene. De kommer blandt andet for kammeraterne og for sporten, hvor i mod drengene alle har en drøm om at blive den nye Messi, siger Trine Pramming, der både er træner og blæksprutte for pigeholdene.
Det med at piger ikke kan spille fodbold er noget vrøvl. Det er faktisk en sport, som er bygget godt til piger og kvinder. I USA er fodbold større blandt kvinder end den er blandt mænd, fortæller Trine Pramming, der også kan udpege et par meget talentfulde piger i sin trup.
I pigefodbold mødes vi alle sammen til træning – både store og små, fordi vi gerne vil have, at de skal kende hinanden. Det er et hårdt arbejde at fastholde de unge i dag. Der er så mange tilbud. Men vi har været heldige, at pigerne er vrimlet til, fortæller Trine Pramming, der sammen med de andre trænere er frivillige og lægger et kæmpe arbejde i klubben.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top