-Jeg vil nedlægge hele verden
Sangerinde-04-36-14.jpg
Jeg har hørt meget Michael Jackson. Man kan vel sige, at han var min første store kærlighed, fortæller Sulahue, der dog har kastet sin kærlighed på Lars Emil, som hun har boet med i flere år. Foto: Kaj Bonne.
Dansk-mexicanske Sulahue Sloth Armengol er født til at synge – det har hun altid vidst

Hun har siden, hun kunne slå de første streger med tusser altid tegnet tegninger af sig selv som sangerinde. Og at hun som voksen ville ernære sig som sangerinde, har altid været den 26-årige Sulahues mål.
Den mørke skønhed skulle have været født i Mexico, men vandet gik, inden hendes danske mor nåede at rejse tilbage til Mexico, hvor Sulahues far ventede på hende.
Min far var uddannet dyrlæge og kom fra en velhavende mexicansk familie. Min mor var uddannet cand. mag. Begge mine forældre var ideologiske og derfor flyttede de til en lille bjergby Real de Cartorce, hvor de ernærede sig ved at lave smykker, fortæller Sulahue, der har to mindre søstre.

Indianere gav mig mit navn
Real de Catorce var førhen en meget velhavende by på grund af dens sølvminer. Men den blev totalt udplyndret og for hundrede år siden og blev den næsten til en spøgelsesby pga. de faldende sølvpriser. Byen har gennem årene været brugt som pilgrims destination – både for katolikker og for indianske shamaner.
-Min barndomsby har altid tiltrukket mange mennesker, fordi den er spirituel. Der var mange fra Europa, som flyttede dertil og som stadigvæk bor der. Mit navn har jeg fået af en indianerstamme, der døbte mig. Navnet udtales [sula·u] og betyder stjerne. Jeg hedder også Maria, fordi i Danmark måtte jeg, dengang vi rejste til landet, ikke have et Indiansk navn, fortæller Sulahue, der har helt klare erindringer om sin tidlige barndom og de inspirerende og kreative mennesker, hun har mødt.
-Jeg har haft en god og kærlig barndom, men jeg har også oplevet at gå sulten i seng, fordi der ikke var noget mad i huset. Det er nok derfor, jeg elsker at kræse for folk og ofte invitere til middage, fastslår Sulahue, der godt kan lide at diske op med originale mexicanske retter.

Hjem til Danmark
-Da Sulahue var omkring de 7 år, rejste hun med sine forældre og søstre til Danmark.
-Min mor ville have, at vi skulle gå i en ordentlig skole. Men det blev en svær tid, for far kunne ikke rigtig finde sig til rette og finde arbejde, så derfor rejste han efter nogle år tilbage til Mexico. Det var hårdt og vi savnede ham, men vi blev altså i Danmark. Min mor fik job som skolelærer i Broager i Sønderjylland, fortæller Sulahue, der også fik noget af en brat opvågning, da hun kom i skole.
-Jeg kom i en fodboldklasse, hvor både drenge og piger spillede fodbold. Det var ikke lige mig – jeg passede ikke rigtig ind. Jeg ville hellere synge. Min mormor fik mig ind i det sønderjysk pigekor, hvor jeg gik til optagelsesprøve. Jeg fik et halvt år til at lære at synge rent, og i 2004 kom jeg i koncertkoret, fortæller Sulahue, der allerede fra 8.klasse havde sit eget kopi-numre-band, der hed The Ongo Bongo Band.
Efter gymnasiet kom Sulahue på Vestjyllands højskole i Ringkøbing, og der begyndte hun for alvor at leve drømmen ud om at blive sangerinde.

Jeg var ved at give op
-Jeg havde ikke tænkt mig at læse videre, for jeg skulle jo spille musik, fortæller Sulahue, der i 2008 forlod Sønderjylland til fordel for Brønshøj, hvor hun flyttede sammen med kæresten Lars Emil, som er musiker og hendes sparingspartner.
Sulahue har allerede snuset til succes, og hun har spillet i både Holland, Sydfrankrig, Spanien, Mexico City. Under Jazzfestivalen spillede hun også flere steder i København.
-Min fremtidsvision er at nedlægge hele verden, fastslår Sulahue, der netop er udkommet med sin første cd ”Eating Stars & Spitting Fire”, som er en blanding af jazz og folklore. I sidste uge holdt hun en kæmpe releasekoncert i Hofteatret ved Christiansborg Ridebane.
-Det var selvfølgelig en kæmpesatsning, det har været som et barn for mig at lave den cd. Alle numrene har jeg skrevet, og Lars Emil og jeg har i fællesskab lavet musikken. Jeg vil også godt indrømme, at jeg har været ved at smide håndklædet i ringen og give op. Det har været en utrolig hård proces, indrømmer Sulahue, der arbejder som handicapmedhjælper for at få brød på bordet og for at kunne betale for sin cd.
– Men jeg er ikke typen, der giver op. Jeg har sat mig et mål og det har jeg tænkt mig at fuldføre, fastslår Salahue med et stort smil.

 

-Jeg har stadigvæk god kontakt til min far. Jeg er meget glad for Skype, siger Sulahue.Foto: Privat.

-Jeg har stadigvæk god kontakt til min far. Jeg er meget glad for Skype, siger Sulahue. Foto: Privat.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top