Ligger Danmarks smukkeste almene boligområde i Brønshøj-Husum?
Tingbjerg3.jpg
Tingbjerg er opført af arkitekt Steen Eiler Rasmussen i 1957 og huser næsten 6000 beboere i 2200 lejligheder. De fleste huse er lave etagehuse i gule mursten og mange med hvide skodder, der giver et næsten middelhavsagtigt præg. C. Th. Sørensen har planlagt de 22 haverum, der giver alle lejligheder grøn udsigt. Arkitekturen har et enkelt, roligt og homogent udtryk, med mange fine linjer og sammenhænge. Foto: Bygningskultur Danmark.
I september stiller Bygningskultur Danmark skarpt på det almene boligbyggeri i Danmark, når 14 almene boligområder fra hele landet for første gang skal dyste om titlen som ’Danmarks Smukkeste Almene Bolig’. Blandt de udvalgte er Bellahøj og Tingbjerg

14 finalister fordelt over hele landet er udvalgt af en gruppe af arkitekter og repræsentanter fra den almene boligsektor, og alle kan fra den 5.-21. september, stemme på disse kandidater på www.bygningskultur.dk.
– Med konkurrencen vil vi gerne bryde med nogle af de fordomme, der omgiver de almene boligbyggerier og samtidig gøre opmærksom på, at de almene boliger er en central del af den danske kulturarv. Nu hvor mange af disse byggerier skal renoveres, vil vi gerne slå et slag for deres særlige arkitektoniske kvaliteter, som ikke bør gå tabt under renoveringsforløbet, fortæller Birthe Iuel, præsident for Bygningskultur Danmark.

Hver femte bor i almene boliger
Omkring en million danskere bor i dag i almene boliger, særligt omkring de store byer. Den almene boligform var en stor boligforbedring for mange familier efter 2. verdenskrig. Her fik danskerne mulighed for at forlade de trange og uhygiejniske forhold i byerne og komme ud til moderne boliger med mere plads, lys og tilhørende grønne arealer. Selvom materialemanglen efter krigen gjorde, at man måtte anvende billige byggematerialer, er der ofte en høj arkitektonisk kvalitet i det almene boligbyggeri.

Dygtige håndværkere og arkitekter
Flere almene boliger, også blandt de nominerede, stammer fra 1950’erne, der regnes for at være en af dansk arkitekturs guldaldre. Perioden var præget af en tradition, hvor murere, arkitekter og bygherrer arbejdede tæt sammen. Det store behov for nye boliger dannede – sammen med et velfunderet og højtudviklet murerhåndværk og en dygtig og selvbevidst arkitektstand – grundlaget for byggeri af høj kvalitet til mange mennesker. En række dygtige arkitekter som Kay Fisker, Povl Baumann, C.F. Møller, Thorkild Henningsen og Steen Eiler Rasmussen byggede almene boliger til almindelige mennesker. Deres særlige sans for de danske tegl indvarslede et skelsættende epokeskift for murværket. Samtidig medførte den internationale modernisme en enkel og funktionel stil.

Truet kulturarv
Der er afsat milliarder af kroner til renovering af mange af disse boliger, blandt andet på Bellahøj. Ifølge Birthe Iuel, præsident for Bygningskultur Danmark, er det derfor helt afgørende, at man medtænker bevaringsværdierne, når man går i gang med at renovere.
– Den letteste måde at isolere disse bygninger på, er at sætte udvendig isolering op og dernæst skjule det med plader udenpå. Men på den måde fjerner man fuldstændigt de enestående arkitektoniske kvaliteter. Med kåringen af ’Danmarks Smukkeste Almene Bolig’ vil vi gerne sætte fokus på en overset del af vores kulturarv og være med til at sikre, at beboere og danskere generelt får øjnene op for kvaliteterne i rigtig meget af det almene boligbyggeri og passer på det. Det er en helt anden historie end den om sociale problemer og kriminalitet, som oftest fylder, når talen falder på det almene byggeri. Konkurrencen her kan forhåbentlig være med til at give en anden vinkel, siger Birthe Iuel.

 

Bellahøj er et resultat af den industrialisering og rationalisering, der prægede byggeriet i 1950’erne. De 28 punkthuse med mellem 9 og 13 etager er tegnet af flere arkitekter og blev opført 1951-1957. Det skaber variation i husene, der dog er underlagt et fælles tema med hvide og grå betonfacader. Bygningernes højde skaber rum til at friholde store grønne områder, der blev anlagt af havearkitekten C. Th. Sørensen, som bl.a. fik en friluftsscene, udformet som et græsk amfiteater, med. Foto: Bygningskultur Danmark.

Bellahøj er et resultat af den industrialisering og rationalisering, der prægede byggeriet i 1950’erne. De 28 punkthuse med mellem 9 og 13 etager er tegnet af flere arkitekter og blev opført 1951-1957. Det skaber variation i husene, der dog er underlagt et fælles tema med hvide og grå betonfacader. Bygningernes højde skaber rum til at friholde store grønne områder, der blev anlagt af havearkitekten C. Th. Sørensen, som bl.a. fik en friluftsscene, udformet som et græsk amfiteater, med. Foto: Bygningskultur Danmark.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top