Livet i og imellem husene
Bellahøj-38-14.jpg
Højhuse på Bellahøj set fra Bellahøj Skole. Foto: Kaj Bonne.
Arkitekturen har stor betydning for livet i og imellem husene i den almene sektor. Men arkitektoniske forskønnelser af huse og grønne udendørsområder løser ikke sociale problemer. I juni sluttede arkitektkonkurrencen om helhedsplan og renovering af Bellahøjbebyggelsen. Det vindende arkitektfirma præsenterede sine visioner for Bellahøj. Blandt de fine tekster og fantasifulde streger var der forslag om […]

Arkitekturen har stor betydning for livet i og imellem husene i den almene sektor. Men arkitektoniske forskønnelser af huse og grønne udendørsområder løser ikke sociale problemer.
I juni sluttede arkitektkonkurrencen om helhedsplan og renovering af Bellahøjbebyggelsen. Det vindende arkitektfirma præsenterede sine visioner for Bellahøj. Blandt de fine tekster og fantasifulde streger var der forslag om større vinduer og mere lys i lejlighederne. Arkitekterne mente at vi boede for mørkt. Der var også et forslag om fri adgang for alle københavnere til udsigtsplatforme på toppen af Bellahøjhusene.
Både husene og de grønne områder skal have en omgang. Hvad der mere konkret skal ske skal de finde ud af i løbet af efteråret, hvor de skal ud og tale med beboerne og se nærmere på bebyggelsen. Det bliver interessant at være med til. Der er mange spændende perspektiver og muligheder for samarbejde mellem beboere, arkitekter og de mange omliggende institutioner.
Men det bliver afgørende for forløbet at boligselskaberne, Landsbyggefonden og Københavns kommune tager den nødvendige til den proces og sikrer at beboerne bliver involveret på en respektfuld og konstruktiv måde.
Med konkurrencen om titlen som ’Danmarks Smukkeste Almene Bolig’ har Bygningskultur Danmark også sat fokus på det almene boligbyggeri.
Bellahøjhusene er sammen med Tingbjerg og Bakkehusene nogle af de lokale kandidater i denne specielle skønhedskonkurrence. Lige for tiden er der ingen af de tre der ligger i vinderposition.
Konkurrencen og den øgede opmærksomhed på de arkitektoniske kvaliteter i meget af det almennyttige kan vise sig at være meget nyttig for både huse og beboere.
Mange af Bellahøjhusene fremstår i dag forsømte. Præget af års misligehold. De administrerende boligselskaber har ikke formået at løse banale og enkle vedligeholds- opgaver på begavet og tidssvarende vis.
I 2013 indgav Landsforeningen for Landskabskultur og Bygningsbevarelse en fredningsansøgning på Bellahøjhusene. Ansøgningen er sat på hold og Kulturstyrelsen skal nu være med på sidelinjen i den påtænkte renovering og helhedsplan for at holde øje med at det bevaringsværdige respekteres.
Men er det betryggende nok? Måske er det på tide at sætte nye standarder for fredning af store bebyggelser. Finde fredningsgrader der sikrer at store bevaringsværdige bebyggelser og deres beboere ikke lider overlast, når ivrige entreprenører og boligselskaber tromler frem. Arkitektoniske genopretningsplaner med altaner og beboerhuse i det almennyttige skaber heller ikke de nødvendige sociale forandringer alene.
Fredning er ikke bare tilbageskuende. Det kan vise sig at være et godt redskab til at sikre kvalitet i forandring og fornyelse – og dermed være til husenes, historiens og beboernes bedste.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top