Marathon-kamp i Virum fredag aften
MG_1434.jpg
Martin Monrad & Co. sikrede Brønshøj 2 point. Foto: Christian Ove Carlsson.
Brønshøj tabte i Stiga-divisionen til Virum efter megen dramatik. 4 ud af 5 kampe blev afgjort i 5. sæt, og kampen varede mere end tre timer

Allerede inden kampen kom i gang var der drama, da Anders Lind måtte opgive at stille op til kamp på grund af en skadet skulder. Det betød at sportschefen Kasper Schübeler måtte stille op, da Asmussen var bortrejst. Men under opvarmningen med holdleder Thomas Jensen, vred Kasper sit knæ og måtte opgive at stille op. Nu var gode råd dyre, og holdlederen måtte herefter trække i tøjet og gøre klar til kamp efter en uges sygdom og meget begrænset træning.
Kampen kom i gang, og Christian Kongsgaard startede med at slå Mikkel Hindersson efter en rigtig flot kamp med mange flotte dueller. Monrad mødte herefter den unge svenske servekonge, Møhregaard, og tabte desværre knebent i 5. sæt.
Så blev det Thomas Jensen tur og efter en skidt start med 4-11 i første sæt begyndte spillet at flyde, og han vandt de næste to sæt. Desværre tabte han 4. og 5. sæt efter føringer på 9-6 og 9-7.
Martin Monrad tabte herefter en utrolig tæt kamp til Mikkel Hindersson med to point i det 5. og afgørende sæt, mens Christian Kongsgaard nappede sin anden sejr med en forholdsvis sikker sejr over Virums unge svensker i kun 4 sæt.
I stærkeste opstilling havde 2 point ikke været en tilfredsstillende pointhøst, men med de uheldige omstændigheder taget i betragtning er det en godkendt præstation.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top