Mere politi på Husum Torv
Jeg har bedt justitsminister Karen Hækkerup redegøre for politiindsatsen på og omkring Husum Torv, hvor der de seneste år har været problemer med en større gruppe unge indvandrere, der laver hærværk og ballade til stor gene for de lokale beboere og forretningsdrivende. Ministeren oplyser, at Københavns Politi og Københavns Kommune nu er gået i gang […]

Jeg har bedt justitsminister Karen Hækkerup redegøre for politiindsatsen på og omkring Husum Torv, hvor der de seneste år har været problemer med en større gruppe unge indvandrere, der laver hærværk og ballade til stor gene for de lokale beboere og forretningsdrivende. Ministeren oplyser, at Københavns Politi og Københavns Kommune nu er gået i gang med at ”tilrettelægge og udføre en samlet og helhedsorienteret indsats med henblik på at håndtere problemstillingerne i området”, som det hedder i ministerens svar. Det inkluderer bl.a. en daglig, synlig indsats i området særligt i aftentimerne. Det lyder godt, for noget af det, som mange borgere har efterlyst, er en synlig polititilstedeværelse på torvet i det daglige. Jeg forventer således, at vi kommer til at se mere politi på torvet, og at det – sammen med de andre tiltag – vil have en mærkbar tryghedsskabende effekt. Jeg vil følge udviklingen tæt, og jeg vil opfordre borgere og forretningsdrivende til at melde det til politiet, hver gang de oplever hærværk eller andre ulovligheder

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top