Mandag 24. juli 2017
Jeg ser ikke så mange musicals i min fritid. Så vil jeg hellere noget andet som at se en opera eller et teaterstykke. Og så elsker jeg min familie og min have. Haven er meditation for mig. Foto: Kaj Bonne.
Musicalstjerne fra Husum
Anne Suppli har spillet med i talrige musicals, og lige nu kan hun opleves i Disney klassikeren ”Skønheden og Udyret” på Det Ny Teater
Skrevet af Dorthe Brandborg - 15. september 2014, 19:01:54

Det er fjerde gang, at musicalstjerne Anne Suppli fra Husum spiller med i den berømte opsætning af ”Skønheden og Udyret”, der får premiere på torsdag på Det Ny Teater i København.
Den 45-årige danser, sangerinde og skuespiller kender stykket til bevidstløshed, men det er syv år hun sidst stod på scenen i det klassiske Disney eventyr. Hun har både spillet saltbøsse og Silly Girl, og så har hun været understudy til Belle. Denne gang kan hun iføre sig Mrs. Potts runde tekandedragt og den gyldne paryk påsat et telåg.
-Jeg glæder mig meget, men jeg ville også lyve, hvis jeg sagde, at det godt kan have svært ved at komme ud af døren hjemmefra, når man har spillet den samme rolle over 100 gange. Man skal hanke op i sig selv, men jeg vil også gøre alt for, at publikum skal få en dejlig oplevelse. Jeg har jo også det mest fantastiske job og de skønneste medspillere, som gør hver aften til noget nyt, indrømmer Anne Suppli, der blandt andre spiller sammen med Preben Kristensen, Maria Lucia Rosenberg, Kristian Boland og Thomas Ambt Kofod.

Balletbarn
Anne Suppli er født og opvokset i Virring ved Skanderborg og kommer fra en musikalsk familie. Hendes mor er operasanger, og hedes far er saxofonist. Men det var dansen, som blev Annes lidenskab.
-Jeg startede med at danse ballet, som 8 årig, og jeg fik først øjnene op for musicals, da jeg nogle års senere fik et par engelske undervisere, der introducerede mig til musicalens verden. Jeg blev ellevild, fortæller Anne Suppli, der efterhånden har spillet med i alle de store musicalopsætninger rundt i hele landet.
Min første audition var til Elverhøj i Århus, da jeg var 21 år, og siden er det gået slag i slag. Egentlig er jeg autodidakt, så det har været ”learn by doing”, indrømmer Anne Suppli, der har haft noget at lave lige siden.
Anne Suppli er gift med Christoffer Lanstorp og mor til Ida på 14 år og Malte på 10 år.
-Jeg har altid arbejdet freelance, så vi har sat os sådan, at vi kan leve af min mands løn. Jeg elsker mit arbejde, men jeg vil da godt indrømme, at det kan være hårdt. Nu er jeg på Det Ny Teater til maj næste år, dvs. at jeg nærmest ikke ser mine børn. Dem er jeg kun sammen med om morgenen og de fridage, der er lagt ind, siger Anne, der mens børnene var små gik i gang med at uddanne sig som zoneterapeut.
-Jeg tænkte, det kunne være dejligt at brænde for noget andet, men jeg blev aldrig færdig uddannet, for pludselig var jeg tilbage i branchen igen. Malte kan god mugge lidt, når jeg har fået et job, som kommer til at betyde, at jeg er væk om aftenen, tilføjer Anne Suppli, der også kan se frem til at spille med i musicalen Billy Elliot, som får premiere på Det Ny Teater til januar 2015.

Hårdt for kroppen
De mange år som musicalstjerne har også sat sig i kroppen på Anne Suppli.
-Min krop er begyndt at sig fra, og jeg skal passe på min ryg, men ellers kan jeg godt hamle op med de 23 årige på dansen. Men Mrs. Potts kostumer gnaver mig lidt i skulderen. Det vejer 6 kilo. Så forestil dig at bære tre liter mælk på hver skulder – jeg trænger virkelig til en god gang massage, siger hun og gnider sig på armene.
At dansen er hård for kroppen har også gjort, at Anne Suppli tænker over fremtiden.
-Jeg kan jo ikke blive ved med at lave badutspring, men jeg kan jo stadigvæk blive ved med at danse og bruge armene. Jeg har nok svært ved at se mig selv lave noget andet, da jeg jo brænder for mit job, fortæller Anne Suppli med et stort smil.

Print artikel Print artikel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
Brønshøj på Twitter