Nu stiger huspriserne i hele landet
Huspriserne stiger nu i alle regioner, viser den nye boligmarkeds­statistik for 2. kvartal 2014, som Bolius har regnet på

Det er ikke kun længere i hovedstadsområdet, at huspriserne stiger. I det seneste år er huspriserne steget mest i fire jyske provinskommuner bl.a. Tønder med en stigning på 33,1 %.

Stigningerne i huspriserne fordeler sig pænt over hele landet. I alle regioner er huspriserne gået op – Region Hovedstaden fører dog stadig klart an med en samlet stigning på 5,5 % fra 2. kvartal 2013 til 2. kvartal 2014. På landsplan er huspriserne steget med 2,6 %.
Det seneste kvartal har huspriserne dog haft mest fart på uden for hovedstadsområdet. Kun i Region Midtjylland har stigningerne været lavere end i hovedstadsområdet.
Gennemsnitligt hus er steget med 50.000 kroner på 3 måneder
– Det er gode nyheder for boligejere landet over. Vi har længe mest talt om prisstigninger i Hovedstaden, og ind imellem har vi set stigende priser i andre regioner. Foråret har givet et markant løft til huspriserne over alt i landet. Prisstigningerne på landplan svarer til, at en boligejer med et gennemsnitligt hus på 140 kvadratmeter er blevet 50.000 kr. rigere det seneste kvartal. Det svarer til lige knap 17.000 kr. om måneden, siger Ane Arnth Jensen, direktør i Realkreditrådet.
– Når man kombinerer de stigende priser på både huse og lejligheder med en større handelsaktivitet, så må man konstatere, at boligmarkedet er inde i en reel bedring, som ikke længere er isoleret til bestemte områder i Danmark, sige Steen Bocian, cheføkonom i Danske Bank.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top