Mandag 25. september 2017
Nyt menighedsråd i Bellahøj-Utterslev Sogn
Skrevet af Erik Fisker - 23. september 2014, 09:17:05

Der har været afholdt valgforsamling i Bellahøj Kirke med henblik på at få valgt et nyt menighedsråd. Der stillede 11 kandidater op alle endte med at blive valgt, da der ikke efterfølgende er indgivet alternative valglister. Det kommende menighedsråd består af: Thorben Dahl, Inger Lise Larsen, Alice Heller, Michael Heller, Lotte Petersen og Martin Rønsholt, Lis Lynge, Ulla Stærmose, Gerhard Stærmose, Vibeke Johansen og Marianne Hegel. De fem sidste er gengangere fra det nuværende menighedsråd.
Valgbestyrelsens formand Lis Lynge udtrykker tilfredshed med valgets forløb. – Jeg er rigtig glad for, at det lykkedes os at vælge et nyt menighedsråd på valgforsamlingen. Ved valget af det nye råd er der sket en væsentlig fornyelse, ligesom der er kommet flere yngre kræfter til. Jeg ser med sindsro på sognets fremtid, siger hun.
Sognets kirkelige og administrative anliggender styres af menighedsrådet, der består af et antal valgte medlemmer og sognets præster.

Print artikel Print artikel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
Brønshøj på Twitter