Onsdag 20. september 2017
Jesper gav en lille tur i rickshawen, der også har en eldrevet hjælpemotor. Foto: Kaj Bonne.
Alle har ret til vind i håret
Der sker noget helt magisk, når man sætter en ældre plejehjemsbeboer i en rickshaw og cykler ud i naturen eller rundt til nogle af de steder, som beboeren kender
Skrevet af Dorthe Brandborg - 29. oktober 2014, 11:50:14

”Cykling uden alder” har eksisteret i næsten et år, og de frivillige piloter, Jesper og Dorthe nyder at hoppe op på en rickshaw og køre en tur med en ældre borger.

Cyklerne har indtil videre skabt stor glæde i kommunen, og da der for nylig blev afhold Ældredag i Vanløse, Brønshøj-Husum, var interesse for Rickshawen også stor.
-Mange ældre ønsker at komme tilbage til de steder de kender. De steder de har boet og gået i skole, og så har de en masse gode historier at fortælle, siger Jesper.
Jesper kan lide at cykle, og selv om han har et fuldtidsarbejde, så glæder han sig til at logge ind og tilbyder sin pedalkraft til de ældre to til tre gange om ugen – det sammen gør hans kone, Dorthe
-Jeg kører ikke med de ældre for at gøre en forskel. For mig er det en tovejs ting. Jeg får en fantastisk snak med de ældre, og de inviterer mig ind i deres liv. Jeg giver dem cykelturen, og de giver igen med deres viden og historier. Vi deltager sammen i noget, som ikke er en planlagt aktivitet. Det tiltaler mig meget, fortæller Dorthe, der begyndte sit frivillige arbejde, efter hun fik sine egne forældre på plejehjem.
-Det er en rigtig god måde at være sammen på, og det skaber også en masse nye samtaleemner, tilføjer Dorthe, der håber at der er flere frivillige, der har lyst til at hoppe på rickshawen.
Indtil videre er der tre plejehjem i Brønshøj, som har anskaffet sig en rickshaw cykel, men det er planen, at der er flere cykler på vej.

Historie
Oprindeligt er idéen med rickshaw-cyklerne kommet fra en borger på Østerbro, Ole Kassow, som er nabo til et plejecenter og den gode ide har skabt store ringe i vandet til hele Norden, England, Østrig, Holland, USA og Japan.
Den 11. september tog 10 rickshaws, 15 piloter og ældre i alderen 70-90 år som passagerer på en cykeltur fra Odense til Hamborg. Blandt piloterne var der blandt andet plejepersonale fra de odenseanske plejecentre, så de ældre var i trygge hænder. Derudover var der en elscooter til at holde øje med vejene, en mekanikervogn, der kunne reparere cyklerne, en madmor, som sørgede for lækre økologiske måltider og hele holdet bag turen; Søren Steffensen, Ole Kassow og Dorthe Pedersen. Med os var yderligere en følgebil og en moderne turbus til hvil, bagage og hjemtransport.

Chauffører søges
For at cyklerne kan blive brugt flittigt, er det planen, at plejecentrene i samarbejde med den nystiftede frivillig-forening ’Cykling uden alder’ skal have samlet frivillige, som kan være chauffører for beboerne. Det giver de ældre mulighed for at få nye be­kendt­skaber uden for hjemmet, og gør dem samtidig mobile igen på en nem og smart måde, så de kan besøge steder, de kender fra et langt liv i byen. Yderligere oplysninger kan findes på hjemmesiden
www.cyklingudenalder.dk.

Print artikel Print artikel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
Brønshøj på Twitter