Bellahøj Skole får penge til renovering og flere klasser
Bellahøj Skole tiltrækker bl.a. med sin idrætsprofil mange elever, samtidig med at de mange nye københavnere bosætter sig i området. Med 1.000 nye børn, unge og voksne i København hver måned, er det derfor kun naturligt, at skolen nu skal udvides med en ekstra klasse og plads til 112 flere børn på fritidshjem. Det sker […]

Bellahøj Skole tiltrækker bl.a. med sin idrætsprofil mange elever, samtidig med at de mange nye københavnere bosætter sig i området. Med 1.000 nye børn, unge og voksne i København hver måned, er det derfor kun naturligt, at skolen nu skal udvides med en ekstra klasse og plads til 112 flere børn på fritidshjem. Det sker samtidig med, at skolen renoveres fra top til tå og får nye faglokaler. Socialdemokraterne har stilet mod et rekordbudget for de københavnske folkeskoler i 2015 og sikret 216,4 mio. kr. til Bellahøj Skole, så den kan renoveres og udvides i løbet af de næste tre år. Dertil kommer ekstra penge, så fritidstilbuddet tilpasses den længere skoletid. For børn og unge skal stadig have lyst til at være her sammen med vennerne, når skoleklokken ringer ud. Derfor har folkeskolerne – hvor København nu kommer op på 33 nyrenoverede skoler – og børnene igen stået allerøverst på listen over, hvad Socialdemokraterne mener pengene i København skal gå til. Med den endelige vedtagelse af budgettet for 2015 her i begyndelsen af oktober var der glædeligt nok politisk enighed om denne prioritering.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top