Danskerne kender stadig ikke reglerne for det blå kort
Blå-Kort.jpg
Det blå EU-sygesikringskort giver ret til samme behandling, som borgerne i det land, man rejser i. Vær opmærksom på, at man er dækket forskelligt afhængigt af, hvor man rejser hen. Hvis man helt vil undgå egenbetaling, kan man tegne en rejseforsikring hos et forsikringsselskab. Foto: -
Til trods for informationskampagner henover sommeren ved mange stadig ikke, hvad ændringen fra gult til blåt kort betyder for dem

Det viser en ny undersøgelse, som TNS Gallup har lavet for Gjensidige Forsikring og Gouda Rejseforsikring.
Efterårsferien står for døren, og for mange betyder det en tur til varmere himmelstrøg eller en europæisk storby. Men siden der den 1. august i år trådte nye regler i kraft for den offentlige rejsesygeforsikring, er det endnu vigtigere at have styr på, hvordan man er sikret på udlandsrejsen. Desværre er der stadig alt for mange, der ikke ved, hvad ændringerne betyder for dem, når de rejser inden for EU/EØS.
Kun 37 % ved, hvor det blå kort dækker, og kun hver fjerde ved, at behandling på private hospitaler og klinikker ikke er dækket på det blå kort. Hver tredje tror, at hjemtransport er dækket, selvom den dækning faldt bort allerede tilbage i 2008.

Den offentlige rejsealarmcentral er lukket
Før den 1. august kunne man ringe til den offentlige rejsealarmcentral, der kunne hjælpe med at finde den rigtige behandling, oversætte hvad lægerne sagde, og få anden rådgivning. Men med det blå kort er det ikke længere en mulighed. Men hver anden dansker tror stadig, at de kan ringe til en offentlig rejsealarmcentral, og 38 % ved ikke, om det stadig er en mulighed.

Dyrt uden rejseforsikring
Undersøgelsen viser, at en stor gruppe danskere stadig tror, at de kan få dækket udgifter i forbindelse med sygdom i udlandet. Men de risikerer at blive ubehageligt overraskede, når de selv står med en regning, der hurtigt beløber sig til mange tusinde kroner, for simpel behandling. Og regningen kan blive uoverskueligt stor, hvis der skal arrangeres hjemtransport. – En rejseforsikring giver først og fremmest tryghed. Er du så uheldig at blive syg i udlandet, skal du kun bekymre dig om at blive rask. Regninger og lægekontakt tager vi os af – ligesom man ikke behøver at være bange for at blive udskrevet med en kæmpe regning i hånden, siger Karin Tranberg, skade- og assistancechef i Gouda Rejseforsikring.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top