Søndag 23. juli 2017
Foto: Kaj Bonne.
”Hot Place” er kommet for at blive
Skrevet af Dorthe Brandborg - 7. oktober 2014, 09:16:10

Der har været et hav af forskellige indehavere af lokaliteten, Mørkhøjvej 131, men det mener den nye indehaver, Ilhan, nu er slut. Han har for nylig åbnet grill og cafeen, Hot Place, og denne gang garanterer han, at der er kommet et madsted, der er værd at besøge.
-Jeg har kaldt stedet ”Hot Place”, fordi det skal være sejt, varmt og hyggeligt sted at komme, fortæller Ilhan, der går meget op i den gode service og at man skal føle sig velkommen. Folk skal vide, at jeg har stabile åbningstider – de skal ikke gå forgæves, fastslår Ilhan, der er alene om at drive stedet og arbejder mange timer hver dag.
Grillbaren og cafeen er indrettet i rød og sort og med en smule inspiration fra den klassiske amerikanske diner. Men maden er meget danskinspireret, og der bliver langet masser af flæskestegssandwich med surt og sprød svær over disken – noget som Ilhan allerede er blevet kendt for. -Der ligger så mange grillbarer og pizzariaer rundt omkring, så jeg vurderede, at det var dansk mad, der manglede her i området, fortæller Ilhan, der hver uger kører dagens ret som er alt fra frikadeller til stegt flæsk med persillesovs.

Print artikel Print artikel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
Brønshøj på Twitter