Hvorfor halloween?
hvorfor-halloween1.jpg
Foto: Dorthe Brandborg.
Halloween har for alvor sat de lange blodige negle i danskerne. Traditionen kommer fra USA, men den har sit rod andetsteds og består af elementer fra både kristendommen og fra folkelige trosforestillinger. Ordet Halloween er en sammentrækning af det engelske ”All-hallow-even” som er et gammelt udtryk for ”alle helgeners aften”-altså aftenen før alllehelgensdag

Mange af vore nyere traditioner importeres fra USA. Det gælder også halloween, som dog har været kendt i andre europæiske lande, fx Sverige og Frankrig, før den kom her til landet. Der er geografisk langt mellem Danmark og USA, men vi er på visse måder alligevel tæt på hinanden. Danske børn og unge har lært halloween at kende gennem amerikanske tv-serier og tegnefilm. Det er derfor ikke underligt, at den nye tradition især har vundet indpas blandt netop børn.

Især for børn
Og det er da også netop denne målgruppe, som butikkerne først og fremmest henvendte sig til, da de i midten af 1990’erne markedsførte udhulede græskar, gummiskeletter, spøgelsesmasker, Dracula-dragter, hekseparykker samt slik i form af flagermusvinger med lakridssmag og chokoladeedderkopper.
Ti år senere fejres halloween i børnehaver, fritidsklubber, gymnasier og sågar på plejehjem. Børnene udhuler græskar, så de med stearinlys kan lyse op foran indgangsdøren. På biblioteket kan man høre tænderskærende uhyggelige historier og blive sminket som skeletter eller hekse. Der er flere der benytter anledningen til en uhyggefest.

Udhulede græskar og historien om ”Jack-O-Lantern”
I såvel England, Skotland og Irland har man længe haft tradition for at udhule forskellige slags roer og bruge dem som lanterner. I 1837 ses for første gang begrebet ”Jack-O-Lantern” om en lanterne udskåret i en grøntsag – ikke på de britiske øer, men i Amerika. Det er også i USA, at kombinationen af halloween og et udhulet græskar dukker op i 1866.
Alligevel forbinder mange det lysende græskarhoved med Irland. Det skyldes givet vis det irske sagn, der fortæller om Jack, en doven og bandende drukkenbolt af en bonde. Der findes forskellige udgaver af sagnet, men i alle udgaver lykkes det Jack at narre selveste Djævelen. De indgår en aftale om, at Djævelen ikke må friste Jack og ikke kræve hans sjæl.

Roelygter og lanternefester
Lygter lavet af udhulede roer kendes også i Danmark. Der findes optegnelser fra de seneste 100 år fra forskellige egne, hvor der berettes om at stille en roelygte med et uhyggeligt ansigt et sted, hvor den kunne skræmme andre.
I flere børnehaver – især Rudolf Steiner børnehaver – og på skoler har man de seneste 30-35 år haft såkaldte lanternefester. Festerne holdes oftest Mortensaften i november, men de ses også i forbindelse med halloween, Lucia eller jul. Ved en lanternefest laver man typisk lanterner af papir, som man går i procession med, og svinger samtidig med at man synger en lanternesang. Holdes festen i forbindelse med Mortensaften, kommer Sankt Morten og synger en vægtersang og deler kage ud til deltagerne.
Mange danskere er af den opfattelse, at en ny tradition som halloween og Valentinesdag er kommercielle påfund, som udelukkende handler om at tjene penge. Men der skal mere til, for at en ny tradition finder rodfæste blandt os. Vi skal være parate til at tage skikken til os. Vi skal have lyst, overskud og råd til det, og vi skal kunne bruge den til noget.
I Brønshøj har man taget traditonenen til sig og i fredags var der kæmpe aktivitet på Brønshøj Torv, hvor der var masser af gys og udklædte børn.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top