Fredag 22. september 2017
Foto: Marianne Staarup-Pedersen.
Loppesucces for Malthe
Søndag den 5. oktober stod en gruppe damer fra Damesenior i Boldklubben FIX på Brønshøj Torv og solgte lopper til støtte for Malthe Thomsen
Skrevet af Dorthe Brandborg - 14. oktober 2014, 08:00:55

Loppeindsatsen blev en succes, og den lokale indsamling fortsætter.
-Vi er meget glade for resultatet, fortæller Tina Strandet Lund, som er en af initiativtagerne.
-Vi har samlet hele 6.567 kroner ind på loppemarkedet til Malthe, og vi fik mange positive tilkendegivelser til Malthe og Birgitte Thomsen. Der var endda nogen, der kom forbi vores stader alene for at donere et beløb til sagen.
Hele beløbet går ubeskåret til Malthes sagsomkostninger og vil blive overført til hans advokat i New York. Indsamlingen er lovlig og godkendt, og den er fuldt koordineret med facebook-gruppens centrale indsamling.
-Vi holder den lokale indsamling åben foreløbig til den 1. november, fortsætter Tina Strandet Lund. Så hvis du ikke nåede loppemarkedet, kan du stadig nå at støtte Malthe ved at overføre et bidrag til reg.nr. 5010 kontonr. 1551047 eller med MobilePay eller Swipp til mobilnummer 51151009. Det bliver sendt direkte videre til advokat Jane Fisher-Byrialsen.
Næste retsmøde i sagen er sat til den 13. november. Enhver hjælp er meget kærkommen, og familien er taknemmelig for alle tilkendegivelser.

Print artikel Print artikel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
Brønshøj på Twitter