Ny sorggruppe i Husum Kirke
Det er svært at miste et menneske, der har haft betydning for ens liv. Ofte er der mange omkring én de første dage, og måske uger, efter at man har mistet. Men der kan komme en tid, hvor man føler sig alene med sorgen. Her viser erfaringen, at det kan være en stor hjælp at […]

Det er svært at miste et menneske, der har haft betydning for ens liv. Ofte er der mange omkring én de første dage, og måske uger, efter at man har mistet. Men der kan komme en tid, hvor man føler sig alene med sorgen. Her viser erfaringen, at det kan være en stor hjælp at være med i en sorggruppe, hvor man fortæller, lytter til hinanden og støtter hinanden. Derfor giver Husum Kirke mulighed for at være sammen med andre, der oplever det samme. Sorggruppen har eksisteret i kirken i mere end 20 år, og i disse år har mange taget imod tilbuddet og givet udtryk for, at gruppen har været en stor hjælp.
Den nye sorggruppe i Husum Kirke mødes første gang mandag d. 10. november, og derefter en aften hver anden uge, i alt 10 gange, dvs. at gruppen følger hinanden gennem hele forløbet. Erfaringen viser, at det er gavnligt at vente til mindst 3 måneder efter tabet, før man begynder i en sorggruppe og et forløb i sorggruppen begynder med en indledende samtale med en af lederne omkring tabet og forløbet i sorggruppen.
Annalise Christensen der har ledet sorggruppen gennem mere end 20 år, er uddannet i sorgbearbejdning hos de Samvirkende Menighedsplejer og certificeret HR coach. Bettina Birk Jensen er sognepræst ved Husum Kirke. Man er altid velkommen til at ringe for at høre nærmere om sorggruppen i Husum Kirke eller for at aftale tid for en samtale: Annalise Christensen tlf. 21663764 og Bettina Birk Jensen tlf. 3035 3597.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top