Torsdag 27. april 2017
BHAKVA10foto
Hans Henrik Hansen fortalte fascinerende om Vestvolden. Foto: Kaare Vissing.
Vestvolden – en venlig vært
Vestvolden, der blev bygget i årene 1888-1892, strækker sig over 14 km og ligger i en afstand af ca. 10 km fra indre København, så en fjende dengang måtte inden for volden, altså erobre denne for at kunne beskyde selve byen.
Skrevet af Michelle Madsen - 21. oktober 2014, 10:59:34

Efter ganske få år havde krigsindustrien dog fremstillet kanoner, der kunne skyde længere end 10 km. Og så var det ekstremt dyre anlæg forældet. Nå, det er jo danske politikeres held, at folket ofte kan høste højst uventede fordele af deres fejl – for uden den eklatante bommert havde københavnerne og deres naboer ikke haft det unikke og idylliske grønne anlæg, som Vestvolden udgør i dag. I de seneste år har man den sidste søndag i september fejret ”succesen” med den såkaldte Befæstningens Dag. I år skete det således den 28. i måneden og det med en kæde af arrangementer.

Eftersom Husumvolden udgør en væsentlig del af Vestvolden, indgår denne naturligt i Brønshøj-Husums lokalhistorie, men i år var der til Befæstningens Dag ikke knyttet noget arrangement i Husum. Lokalt interesserede måtte til Gladsaxe eller Rødovre, og Brønshøj Museums Venner havde anbefalet sine medlemmer at mødes til åbent hus i Artillerimagasinet for enden af Rødovre Parkvej. Her kunne man så lytte til tonerne fra 8. Regiments Musikkorps, besøge diverse telte, se en udstilling om 1. verdenskrig, inklusive få et måltid gullasch, som var noget mere lækkert, end den gullasch soldaterne blev spist af med for 100 år siden. Eller man kunne lade sig guide af den fremragende fortæller, pensioneret skolelærer Hans Henrik Hansen. De godt og vel 400 mennesker, der deltog i arrangementet i Rødovre, fik en flot oplevelse – hvor solen, naturen og historien bød på en smuk treklang.

Print artikel Print artikel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
Brønshøj på Twitter