Torsdag 21. september 2017
Foto: Kaj Bonne.
Vores spidskompetence er blevet rådgivning
Ejendomsmægler og indehaver af EDC på Frederikssundsvej, Arne Madsen, har 25 års jubilæum – de 17 af årene har han lagt mange af kræfterne i sin hjemby Brønshøj
Skrevet af Dorthe Brandborg - 7. oktober 2014, 09:07:44

Arne Madsen har oplevet kartoffelkuren, været med hvor økonomien blomstrede og igen set finanskrisen ubarmhjertighed.
Han startede med at uddanne sig til bankmand, og arbejdede i 10 år i Bikuben, blandt andet på Brønshøj Torv samtidig med, at han tog ejendomsmægleruddannelsen. Som 22-årig havde den ambitiøse Arne Madsen papir på begge dele.
Han begyndte sin mæglervirksomhed i Hvidovre i 1989, og for 17 år siden overtog han en allerede eksisterende mæglerforretning i Brønshøj. I 2000 flyttede han og købte ejendommen på Frederikssundsvej, af Carl Rasmussen. En bygning som oprindeligt er en gammel købmandsgård.
-I 2008 havde jeg sammen med nogle partnere 10 ejendomsmæglerbutikker og 48 medarbejdere. I dag har jeg tre butikker og 17 medarbejdere, fortæller Arne Madsen, der har EDC-forretninger i Ballerup, Hvidovre og Brønshøj.
– Brønshøj er så velsignet af at ligge tæt på København. Der er stor efterspørgsel, men vi savner lidt bedre cafemiljø og bedre offentlig transport, for at kunne tiltrække flere af de helt unge. Forældrekøbene er ikke så hyped, som i city, fastslår Arne Madsen, der dog oplever at unge mennesker, der har stiftet familie, gerne flytter ud til Brønshøj, fordi der er skønt med mosen, gode forretninger og så ligger det tæt på indre by.
Og Arne Madsen tilbyder noget specielt hos EDC. Han kan ud over salg også yde køberådgivning.
-Vi kan andet end at sælge, vi kan også bruges som rådgivere til køb. Vi kan træde ind i stedet for en advokat, fortæller Arne Madsen, der mener, at det er med køberådgivningen, at han kan gøre den helt store forskel.
Efter jeg solgte butikker fra, er jeg selv begyndt at se flere kunder, og det er netop hvad, der gør mit arbejde sjovt. Tilfredse kunder er det bedste, og specielt når jeg kan se muligheder for dem, som de ikke selv har set, fortæller Arne Madsen.
-Det eneste minus ved mit job er, at jeg aldrig har fri. Mit job er blevet en livsstil. Jeg mødte for 25 år siden kl. 9 om morgenen, og jeg går nok først hjem, når jeg er fyldt 67 år. Man kan altid få fat i mig, fortæller Arne Madsen, der stadigvæk elsker sit job lige så meget, som for 25 år siden. Mit arbejde er min hobby, men ind i mellem skal der dog være tid til at spille lidt golf, forsikrer jubilaren.

Print artikel Print artikel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
Brønshøj på Twitter