Søndag 24. september 2017
6.600 nye almene boliger i København
Skrevet af Yildiz Akdogan, MF, S - 25. november 2014, 09:40:11

Med finanslovsaftalen får vi flere billige boliger i København. Det er rigtig godt. Det har jeg kæmpet for i mange år, både som medlem af borgerrepræsentationen og nu som folketingsmedlem.
København er en mangfoldig by. Det skal vi holde fast i. Jeg tror på, at fællesskabet i København er stærkest, når mennesker fra alle samfundslag bor sammen, går i skole sammen og handler ind sammen. Der skal både være plads til ressourcestærke familier, studerende og helt almindelige lønmodtagere. Det er ikke nemt at sikre, men samtidig utroligt vigtigt for København.
Derfor er det rigtig godt, at regeringen med finanslovsaftalen for 2015 tager et opgør med planloven. Planloven var nemlig en barriere for at bygge flere billiger boliger i København. Med ændringerne vil København i højere grad kunne øremærke dele af nye bydele til at blive alment boligbyggeri.. I alt vil der blive bygget omkring 6.600 nye almene boliger i København. Samtidig vil vi kunne påvirke områder, hvor der allerede er en lokalplan
Det vil få betydning for, hvilken slags by København udvikler sig til i mange år fremefter. Med finanslovsaftalen vil den udvikling netop være i retning af at fastholde den mangfoldighed, der gør København til et tolerant og stærkt fællesskab. Vi kan simpelthen skabe en blandet by.

Print artikel Print artikel
En kommentar til “6.600 nye almene boliger i København
  1. Claus skrev:

    Hurra for billigere boliger! Som tilflytter fra Fyn kan jeg stadig huske, hvor svært det var at finde noget at bo i i Storkøbenhavn, da det hele var så mega dyrt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
Brønshøj på Twitter