Cykelstier er vigtigere
Venstre og Konservative er i sidste nr. af Brønshøj-Husum Avis igen ude med den helt store skræmmekampagne om det røde flertals jagt på parkeringspladser i forbindelse med oprettelsen af cykelstier. Det er blot det seneste skud på stammen af navnlig konservativ dobbeltmoral. Partiet har på det seneste haft travlt med at føre hetz mod Christiania, […]

Venstre og Konservative er i sidste nr. af Brønshøj-Husum Avis igen ude med den helt store skræmmekampagne om det røde flertals jagt på parkeringspladser i forbindelse med oprettelsen af cykelstier. Det er blot det seneste skud på stammen af navnlig konservativ dobbeltmoral. Partiet har på det seneste haft travlt med at føre hetz mod Christiania, fordi et brændeskur her stod i vejen for en cykelsti. Men alle andre steder i byen vil de konservative altså lade nedlæggelsen af parkeringspladser blo­kere for nye cykelstier. Spørgsmålet er, hvornår de konservative indser, at heller ikke parkeringspladser skal have lov til at blokere for, at vi skaber sikre forhold for det store flertal af københavnerne, der hver dag bruger cyklen til at komme til og fra arbejde og studie.
I indlægget skriver de to partier også, at København har mistet 20.000 parkeringspladser de sidste 20 år. Det er for så vidt korrekt – men mange af parkeringspladserne har kun eksisteret på papiret eller aldrig været benyttet. En del af pladserne forsvandt nemlig, da vi gik fra at basere vores opgørelser over antallet af parkeringspladser på skøn til konkrete tællinger. Herudover forsvandt der mange parkeringspladser da Folketinget ændrede reglen om, hvor tæt man må parkere på et vejkryds fra fem til 10 meter. Det har uundgåeligt betydet mindre plads til bilerne, men mange af pladserne er forsvundet fra steder, hvor der ikke mangler p-pladser. Faktum er, at de borgerlige siden 2005 har haft held til at oprettet 3000 nye parkeringspladser i København. Står det til Enhedslisten, skal der i de kommende år større fokus på cykelstier og bedre cykelparkering.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top