Fix på førstepladsen
MG_4295.jpg
Vild jubel blandt Fix spillerne da sejren kom i hus efter 95 min. Foto: Christian Ove Carlsson.
Et stærkt svækket Fix hold mødte lørdag Valby BK, et af bundholdene fra serie 2, og kampen blev mere spændende, end man havde regnet med

Fix startede bedst, men havde store problemer med at få spillet til at flyde på den tunge bane i Pilesvinget. Forløsningen kom dog, da holdets tjekke Petr Cmelik bragte holdet foran med 1-0 i midten af 1. halvleg. Fix nåede ikke at få armene ned, inden en stor blunder i de bagerste geledder resulterede i en udligning få sekunder efter bolden var givet op.
I 2. halvleg fik man et nervøst Fix hold at se, og uden at skabe de store chancer, fik Valby bragt sig foran ca. 10 minutter før tid, på en fæl målmandsbrøler, da Fix målmand Rasmus Bonde simpelthen glider, og Valby kan let sparke bolden i et tomt mål. Så var det en rasende cheftræner Casper Christensen der kastede hele Fix holdet frem i et desperat forsøg på at point. Det lykkedes, for i det 88. minut dukkede Asger Øland op og udlignede. Fix var dog ikke tilfreds med det ene point. Fix fortsatte det høje pres og 5 minutter inde i de 6 minutters tillægstid kom forløsningen, da Morten Lauritsen med sit 16. sæsonmål bragte Fix på 3-2. En kæmpe forløsning for holdet der dermed spillede sig på 1. pladsen i Serie 2. Fix møder i sidste runde inden vinterpausen ude B. 1960 på lørdag.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top