Frimærker fortæller historie (1)
BHAKVAfoto.jpg
I 2009 åbnede den daværende kulturborgmester Pia Allerslev Brønshøj Frimærkeklubs 75-årsjubilæumsudstilling på Husum Skole. Her ses hun sammen med formanden Merete Pedersen. Foto: Kaare Vissing
I 1920’erne brød den danske arbejderbevægelse for alvor igennem. Således dannede socialdemokraten Thorvald Stauning sin første regering. Der blev indført otte timers arbejdsdag, og Arbejdernes Oplysnings Forbund blev oprettet. Da Brønshøj, som var blevet indlemmet i Københavns Kommune i 1901, samtidigt oplevede en voldsom vækst i indbyggertallet, skabtes grundlaget for et rigt foreningsliv – et […]

I 1920’erne brød den danske arbejderbevægelse for alvor igennem. Således dannede socialdemokraten Thorvald Stauning sin første regering. Der blev indført otte timers arbejdsdag, og Arbejdernes Oplysnings Forbund blev oprettet. Da Brønshøj, som var blevet indlemmet i Københavns Kommune i 1901, samtidigt oplevede en voldsom vækst i indbyggertallet, skabtes grundlaget for et rigt foreningsliv – et kulturelt overskud som tidligere kun var overklassen forundt.
Især i 1930’erne skød der en række foreninger op i den nye ydre bydel nordvest i hovedstaden. Således så Brønshøj Frimærkeklub dagens lys den 7. november 1934 – med den navnkundige boghandler C.G. Calberg som en af initiativtagerne. Klubben fik ret hurtigt mange medlemmer og oplevede de næste par årtier sin storhedstid – især med et brag af et 10-årsjubilæum under krigen. I denne frimærkesamlingernes barndom var det især bestemte lande, man samlede på, idet dog de mere sofistikerede gik skridtet videre til som filatelister at interessere sig for det rent postale i form af stempler, vandmærker og trykvarianter med mere. Siden fulgte interessen for særlige temaer, ikke mindst de rent historiske emner.
Da Brønshøj Frimærkeklub afholdt sit 10-årsjubilæum i efteråret 1944 skete det med et brag af en udstilling, som blev smukt omtalt i en række landsdækkende aviser, og tidens skattede avispoet ”Ærbødigst” alias Viggo Barfoed ydede sit bidrag med et morsomt digt, hvor han satte lighedstegn, hvad angik historisk betydning, mellem den daværende post-generaldirektør Jensens åbning af udstillingen og den svenske konge Karl X Gustavs besættelse af Brønshøj i 1658.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top