Lørdag 21. oktober 2017
Røgalarmen skal sættes fast i loftet mellem soveværelse og køkken/stue, hvor de fleste brande opstår. Foto: Kaj Bonne.
Brandmænd kom med en tidlig julegave
Beboere fik installeret røgalarmer
Skrevet af Erik Fisker - 2. december 2014, 11:45:28

– Goddag, er du interesseret i at få sat en gratis røgalarm op? En del beboere i Tingbjerg og Husum Nord fik en glædelig overraskelse i sidste uge, da brandmænd fra Københavns Brandvæsen bankede på dørene i området med tilbuddet om at få installeret en røgalarm. På denne tid af året har brandvæsenet ekstra fokus på røgalarmer og brandsikkerhed. Hvert år i julen må Københavns Brandvæsen nemlig rykke ud til adskillige brande, hvor der er gået ild i juledekorationer, adventskranse og juletræer. Her kan en røgalarm være afgørende for, at man bliver reddet.

Fokus på de ældre
Alligevel er der i 3 ud af 10 boliger ikke installeret en røgalarm ifølge beredskabsstyrelsen. Mange ældre over 65 år har ikke en røglarm, og de er samtidig i særlig høj risiko for at omkomme i forbindelse med en brand. Kampagnen i Tingbjerg og Husum Nord har derfor blandt andet haft fokus på de ældre beboere. Desuden er området kendetegnet ved mange lejeboliger, hvor beboerne typisk ikke har installeret en røgalarm. Mange af beboere tog derfor gladelig imod tilbuddet fra brandmændene, som fik sat omkring 100 røgalarmer op.
Røgalarmkampagnen er led i en større indsats for at styrke brandsikkerheden i området, som Københavns Brandvæsen i år har iværksat i samarbejde med Tingbjerg-Husum Partnerskab frem til 2016. I samarbejde med områdets boligselskaber vil flere beboere i den kommende periode få mulighed for at få en røgalarm, ligesom det er planen, at kampagnen skal gentages de kommende to år.

Print artikel Print artikel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
Brønshøj på Twitter