Tirsdag 24. oktober 2017
Jan Fjeldsted, Charlotte Agger, Jens Dige, Susanne Christensen og Eva Kristensen er spændte på, hvordan den nye TV-kanal bliver modtaget af beboerne. Foto: Kaj Bonne.
Bystævneparken får sin egen TV-kanal
Blød TV til demente beboere
Skrevet af Dorthe Brandborg - 17. december 2014, 13:09:50

Plejehjemmene i Bystævneparken er altid med på beatet, og i for nyligt åbnede de deres egen interne TV kanal, som blandt andre skal komme de demente beboere til gode.
Ideen opstod, da YouSee var ude og installere deres TV-pakke og fortalte om muligheden for at lave en interne TV-kanal.
Og forstander Charlotte Agger og centerleder Susanne Christensen var hurtig til at få ide ført ud i handling, og i dag er fotograf Jens Dige og hans to kolleger Eva Kristensen og Jan Fjeldsted i fuld gang med at lave julekalender TV til beboerne.
-Den forkromede plan er at borgerne skal inddrages i projektet. Vi er selvfølgelig lidt på dybt vand, da det ikke er nogen, vi kan hente erfaringer fra, fortæller Jens Dige, der dog har en del i bagagen, da han komme fra medieverdenen og har været professionel fotograf på flere af de danske aviser.
-Men at tænke på en ny måde er ret udfordrende. Vi skal lave blød TV – ikke noget med hurtige klip. Der skal være noget, som vækker genkendelse hos beboerne, og der skal også være noget, som udfordrer dem, der stadigvæk er friske, fortæller Jens Dige, der lige nu er i fuld gang med at redigere de julekalenderudsendelser, som i øjeblikket bliver vist på kanalen 3 gange om dagen.
Julekalendere er alt fra en virtuel tur igennem Jule Tivoli, optagelser fra OL i Bystævneparken i sommer og til én beboer, der læser op fra ”Peters Jul”.
-Vi har mange ideer lige nu og vi er åbne for alt. En af ideerne er at lave en serie ”Kend din nabo”, som skal fortælle den gode varme historie, fortæller Jens Dige, der håber at plejehjemmene kommer til at få glæde af kanalen og at han og hans to kolleger kan få lov til at være med til for alvor at få pilotprojektet op at stå.

Print artikel Print artikel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
Brønshøj på Twitter