Mandag 29. maj 2017
Automester 49-14
Pernille Bruun er noget så usædvanligt som chef for et autoværksted. Her sekunderes hun af Robin og Henrik. Foto: Kaj Bonne.
Fra psykoterapi til motorolie
En kvinde styrer autoværksted på Generatorvej
Skrevet af Jan Løfberg - 2. december 2014, 10:35:23

Der findes ikke mange kvindelige ejere af autoværksteder herhjemme, og det er heller ikke efter bogen, at kvinden er uddannet psykoterapeut og psykiatrisk plejer. Men det er altså, hvad chefen af FL Auto, Pernille Bruun, er.
For tre år siden overtog hun autoværkstedet på Generatorvej, da hendes mand Flemming Larsen gik ned med stress. I starten var det bare for en stund, troede hun. – Men min mand har måttet indse, at han ikke kommer tilbage, så nu styrer jeg virksomheden. I begyndelsen havde jeg også klienter med psykiske lidelser, men det er jeg stoppet med nu. Jeg er ikke uddannet mekaniker, men jeg har da både skiftet forlygter og efterspændt hjul, fortæller Pernille Bruun.
– Autobranchen er en mandeverden, og jeg er blevet overrasket over, hvor ustrukturerede mænd er. Jeg har fået sat skik på strukturen, og så sørger vi for, at tingene er i orden. Vi tager kunderne meget seriøst, og vi laver ikke noget på bilen uden forudgående aftale med kunden, siger Pernille Bruun.
Pernille Bruun er til daglig chef for to svende, en lærling og en praktikant, og den 1. december skiftede FL Auto til at blive en del af kæden AutoMester, og det fejrer virksomheden med at tilbyde gratis hjulskift og vintertjek.

Print artikel Print artikel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
Brønshøj på Twitter