Lørdag 21. oktober 2017
Folketingsmedlem Yildiz Akdogan (tv.) og Aihua Yan til julefest. Foto: Jan Pedersen.
Julefest i Socialt Fællesskab af 2008
Fællesskab, socialt netværk og oplevelser er det centrale for Socialt Fællesskab af 2008, der holdt julefest i Husumvold Kirke
Skrevet af Erik Fisker - 17. december 2014, 12:06:38

Der var fuldt hus med omkring 80 deltagere, da den lokale forening Socialt Fællesskab af 2008 for syvende gang havde indbudt til julefest med juletræ, lækker mad og besøg af julemanden. Foreningen hed tidligere ”Netværk for udsatte grupper i Brønshøj-Husum” og formålet er bl.a. at skabe et socialt netværk for enlige forsørgere, handicappede, psykiske syge, flygtninge og indvandrer, folke- og førtidspensionister, og de der sidder alene m.fl. samt at give positive oplevelser, støtte og rådgivning til medlemmerne.

En stor tak til de frivillige
Foreningens formand, Aihua Yan, bød velkommen, og sagde at juletiden også er en tid, hvor vi gør det godt for andre og tænker på dem, der har brug for hjælp og behov for socialt samvær og fællesskab.
– Jeg vil også sige en stor tak til vores ildsjæle, de frivillige og bestyrelsens medlemmer, som har gjort et fantastisk arbejde. Også tusind tak til politikeren Yildiz Akdogan, som altid har støttet og givet opbakning til foreningen både på landsplan og kommunalt plan. Og ikke mindst vil jeg sige en hjertelig tak til vores koordinator og kontaktperson Jytte Østergård. Hun har ydet et fantastisk stort stykke arbejde igennem årene, og jeg kan ikke forestille mig, hvordan vores forening kan fungere uden hende, sagde Aihua Yan i sin tale.
Julefesten er støttet af Københavns Kommune, Brønshøj-Husum Lokaludvalg, Husum for Alle, Nordea Fonden og Føtex i Rødovre.

Print artikel Print artikel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
Brønshøj på Twitter