Fredag 22. september 2017
Karsten Jørgensen. Foto: Kaj Bonne.
Mit første møde med Brønshøj
Den lokale musiker, forfatter og journalist, Karsten Jørgensen fylder 60 år den 4. januar
Skrevet af Dorthe Brandborg - 29. december 2014, 17:43:26

Karsten Jørgensen voksede op i ’Den Sorte Firkant’ på Nørrebro, hvor en tidlig interesse for musik resulterede i, at han begyndte at spille guitar i midten af 60’erne. Han optrådte i begyndelsen af 70’erne som folkesanger i bl.a. Tivolis Vise Vers Hus, og var i 70’erne og 80’erne medlem og sanger i en række rockgrupper, bl.a. de hedengangne og aldeles ukendte Billig’ Bill & Billetterne og The Pop Club. Samtidig skrev han tekst og musik til flere udsendelser i Danmarks Radio.
Den 11. juli 1977 fik Karsten Jørgensen et job gennem Københavns Kommunes Sommerunderholdning, hvor han skulle spille en times tid på Brønshøj Torv.
-Vi spillede omkring ti sange, og der var skruet godt op for lyden. Så vidt jeg husker, var publikummet begrænset, men lokalavisen havde sendt en reporter.
En uges tid senere kunne vi læse hans dom i avisen. Han undlod ikke at gøre opmærksom på, at han plejede at skrive om harmoniorkestre, og han skrev, at Billig’ Bill & Billetterne rent ud sagt lød forfærdeligt. Han sluttede sin lille klumme med at pointere, at der var kommet klager over støjen ”så langt væk som Håbets Allé! Kort tid senere gik Billig’ Bill & Billetterne i opløsning, men jeg tror ikke det var en konsekvens af den dårlige anmeldelse i lokalavisen i Brønshøj, fortæller Carsten Jørgensen, der efterfølgende har kastet sig over skrivepennen og sprøjtet et hav af bøger ud – mange af dem er om de største rock-legender. Den seneste som udkom i sommer er ”George Harrison – Den spirituelle Beatle”.
60-års fødselaren er gift, har to voksne døtre og bor i Brønshøj.

Print artikel Print artikel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
Brønshøj på Twitter