Tingbjerg har mistet sin fornuftens stemme
Det er tydeligt for enhver, der vil se det, at Tingbjerg er et belastet kvarter i København, hvor banderne bestemmer mere end myndighederne. Det har den modige og næstekærlige præst, Ulrich Vogel fortalt om i medierne ad flere omgange. Desværre har det arrogante socialdemokratiske bystyre blot negligeret problemerne i Tingbjerg, og i stedte for at […]

Det er tydeligt for enhver, der vil se det, at Tingbjerg er et belastet kvarter i København, hvor banderne bestemmer mere end myndighederne. Det har den modige og næstekærlige præst, Ulrich Vogel fortalt om i medierne ad flere omgange. Desværre har det arrogante socialdemokratiske bystyre blot negligeret problemerne i Tingbjerg, og i stedte for at støtte op om den fortvivlede præst, har de beskyldt ham for at skabe problemerne.
Det må snart stå tydeligt for de fleste, at socialdemokraterne har udspillet deres rolle som et ansvarligt regeringsparti. Partiet har i sin seneste regeringsperiode forværret stort set alle samfundsproblemer, sat integrationen år tilbage og øget indvandringen massivt, uden at have skyggen af en plan for at forbedre integrationen. Situationen i Tingbjerg er nu så slem, at en kristen præst ikke længere kan bo der i fred, selvom hans eneste mission er at hjælpe de svageste i området.
Tingbjerg er et symptom på, hvor galt det kan gå, når politikerne vender det blinde øje til og skruer ned for høreapparatet. Alt for mange borgere i Tingbjerg er overladt til det sociale system, bandernes ”beskyttelse” og islamisternes prædiken om et bedre liv efter døden. Tiden er kommet til at tage skeen i den anden hånd og stille krav til beboerne i Tingbjerg om deltagelse i det danske samfund og lukke ned for banderne.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top