Tingbjerg lægges for had
Det er i disse dage Tingbjerg der bliver lagt for had af højreorienterede politikere. Efter en smædekampagne startet af Berlingske, fik den hedengangne præst i Tingbjerg igen udtryk for sin afsky for bydelens udsatte beboere. Det er tydeligt den dalende kriminalitet i Tingbjerg ikke bliver noteret. Der fremføres eksempler som afpresning og truende adfærd. Eksempler […]

Det er i disse dage Tingbjerg der bliver lagt for had af højreorienterede politikere. Efter en smædekampagne startet af Berlingske, fik den hedengangne præst i Tingbjerg igen udtryk for sin afsky for bydelens udsatte beboere.
Det er tydeligt den dalende kriminalitet i Tingbjerg ikke bliver noteret. Der fremføres eksempler som afpresning og truende adfærd. Eksempler som man uden tøven kunne trække ned over Tingbjergs skønne nabo, Brønshøj. Det er vel næppe nogen hemmelighed at hashhandlen trives dér. Der påsættes ildebrande i Brønshøj og scooterne er tunet så de kører 60, man hører bare ikke noget om det selvom alle eksemplerne er de samme. Det kan virke som om politikerne på den højreorienterede del af planken har brug for en syndebuk. Dansk Folkepartis Peter Skaarup er fortaler for en nærpolitistation i Tingbjerg, hvilket er en naturlig DF reaktion. Men hvor skal den ligge, på Ruten ved siden af købmanden? En købmand som for øvrigt udtaler at han opfatter Tingbjerg som værende mere trygt. Hvorfor lukkede nærpolitistationen på Frederikssundsvej? En nærpolitistation som lå ganske godt i forhold til Tingbjerg og Brønshøj. Jeg tror der er helt andre ting der spiller ind i sagen om Tingbjerg, for eksempel stigmatisering af unge utilpassede indvandrere. Det er måske på sin plads at åbne en moské, nu hvor kristendommens sendebud har valgt, hyklerisk, at kapitulere.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top