Lørdag 27. maj 2017
House Icon Shows Home Price Increases
Foto: Colourbox.
Boligejerne i hovedstads­området blev rigere i 2014
Prisstigninger på huse har i gennemsnit gjort de danske husejere 45.000 kr. rigere i 2014
Skrevet af Dorthe Brandborg - 27. januar 2015, 08:48:48

Boligejerne i hovedstadsområdet fik mest ud af murstenene, mens ejerne i Sydjylland og Vestjylland måtte sige farvel til lidt af boligens værdi.
Med en mindre prisstigning på huse i årets sidste måneder endte den gennemsnitlige kvadratmeterpris på villaer og rækkehuse 2,5 pct. over prisen for et år siden, viser helt aktuelle sæsonkorrigerede tal fra Nybolig, der er en af landets største mæglerkæder.
På landsplan steg kvadratmeterprisen med 325 kr. Fra 12.785 for et år siden til nu 13.110 kr. Prisstigningen betyder, at man – som ejer af et gennemsnitligt hus på 140 kvadratmeter – blev 45.000 kr. rigere.
Boligejerne i Østsjælland løb med den største gevinst. Her er værdien af boligen på et år steget med 163.000 kr., mens københavnerne kan notere sig en stigning på 155.000 kr.
På tredjepladsen kommer de østjyske boligejere, hvis boliger steg med i gennemsnit 109.000 kr. fulgt af nordsjællænderne, der kan notere en stigning på 62.000 kr.
Nordjydernes huse blev 77.000 kr. mere værd, og i Vest- og Sydsjælland steg værdien med 23.000 kr.
Fynboerne må nøjes med beskedne 900 kr., men boligejerne i Sydjylland måtte sige farvel til 3.000 kr. og vestjyderne til 49.000 kr. Ejere af lejligheder i København og Aarhus kan også notere sig, at boligen er blevet mere værd.
En gennemsnitlig ejerlejlighed på 80 kvm. i København er steget med 123.000 kr. og i Aarhus med 36.000 kr.
– Gennem det seneste år har huspriserne stille og roligt udviklet sig i en positiv retning, og det øger formuen hos boligejerne. Prisudviklingen sker på baggrund af en mere positiv stemning blandt boligkøberne, der kan se, at udbudspriserne er svagt stigende, og derfor slår til nu. Samtidig er køberne begunstiget af en historisk lav rente – aktuelt på 2 pct. for fastforrentede lån – der sikrer, at man kender sin boligudgift de næste 30 år, siger Nyboligs pressechef, Kim Pauli.

Print artikel Print artikel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
Brønshøj på Twitter