Bowlingmesterskabet 2015
Kenneth-Binau.jpg
Foto: Christian Ove Carlsson.
Kenneth Binau vandt igen pokalen

Erhvervsklubben ”Hvepsene” og Brønshøj Boldklubs Professionelle Fodboldselskab holdt i sidste uge sit traditionelle årlige bowlingmesterskab i Grøndal Multicenter. Det blev et velbesøgt, hyggeligt og fornøjeligt arrangement med deltagelse af klubmedlemmer, boldklubsponsorer og repræsentanter for Brønshøj Boldklub.
Mens det var formanden for erhvervsklubben, Kim Madsen og klubbens sekretær Bent Mikkelsen, i øvrigt begge tidligere divisionsspillere, der bød velkommen til de omkring 50 deltagere i de fysiske udfoldelser på bowlingbanerne, var det formanden for Brønshøj Boldklub, Jan Juul Jørgensen, der stod for talen ved den efterfølgende middag.
– Tak for jeres støtte. Vi klarer os, men vi kan godt bruge endnu mere støtte. Vi har netop fået løst en sag med Spillerforeningen vedr. kørsel for spillerne. Det har kostet mange penge, men heldigvis har der været en gavmild giver, der har hjulpet os, sagde Jan Juul Jørgensen. Han udtrykte også håb om, at Brønshøj overlever i 1. division, og at der ikke er så mange spillere, der forlader klubben.
Sidste års vinder af mesterskab, præmier, pokal og ære var Kenneth Binau fra Binau Låse på Frederikssundsvej, og han kunne i fin stil gentage succesen og også i år lade sig kåre som individuel vinder.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top