Få hjælp til at rydde op i medicinskabet
COLOURBOX2041229-e1421742520909.jpg
Det er en fordel, at tage de rigtige piller på de rigtige tidspunkter. Foto: Colourbox.
Fra den 20. til den 22. januar tilbyder Linde Apoteket hjælp til at få overblik over medicinskabet. Book en tid - og få gode råd til både anvendelse og opbevaring

Der kan opstå fejl, hvis man ikke rydder op i medicinskabet, når medicinkuren er slut, eller når man skifter medicin. Apoteker Ilja Maria Søndergaard forklarer, hvorfor det er en god idé at skille sig af med medicin, man ikke bruger længere: – Rydder man ikke op i medicinskabet, er der en risiko for, at man tager fejl og kommer til at benytte den medicin, der ikke virkede godt nok, eller som gav bivirkninger. Det kan også være, at medicinen ligefrem hæmmer virkningen af noget andet medicin, man får, siger hun.
Det er muligt, at bestille en tid til gennemsyn af ens medicin, så man får overblik over, hvad der egentligt ligger i medicinskabet. På Linde Apoteket kan man også få hjælp til at finde en løsning, hvis man for eksempel har problemer med at tage din medicin. Hjælpen med at kontrollere og rydde op i medicinen er gratis, og den varer cirka 15 minutter. Bestilling af tid skal ske ved henvendelse til Linde Apoteket, Frederikssundsvej 152.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top