Fredag 18. august 2017
Yildiz Akdogan sammen med frivillig foran Brønshøj Skole. Foto: Privat.
Forældre skal have mere tid til familien
Brønshøj-Husums lokale folketingsmedlem, Yildiz Akdogan (S) har startet en familiepolitisk kampagne.
Skrevet af Erik Fisker - 12. januar 2015, 20:52:37

– Danske børnefamilier er pressede på tid – og det går ud over omsorgen og nærværet i familielivet, forklarer Yildiz Akdogan, der vil lette hverdagen for bydelens mange børnefamilier.
På Brønshøj Skole kunne morgenfriske forældre i mandags komme med deres bud på, hvordan en ny familiepolitik skal skrue sammen. – Vi politikere skal sikre, at der bliver mere tid til familien, lyder meldingen fra Yildiz Akdogan.
– Som folketingsmedlem og mor ved jeg godt, at hverdagen kan være presset. Men vores familie er noget af det vigtigste, vi har, fortæller Yildiz Akdogan. – Derfor vil jeg gerne i dialog med københavnerne og borgerne i bydelen for at høre, hvordan deres hverdag kan lettes. Og så håber jeg også at høre fra både regnbuefamilier, kernefamilier, sammenbragte familier og enlige forsørgere, så alle familietyper repræsenteres.

Mange gode forslag
Yildiz og hendes frivillige gik i mandags i dialog med forældrene foran Brønshøj Skole ved at uddele postkort, der opfordrer forældrene til at dele deres forslag til en ny familiepolitik på Facebook-siden Tid til familien. Yildiz Akdogan nævner, at der kommer mange forskellige forslag. – Nogle foreslår et højere personfradrag, andre efterspørger flere omsorgsdage – men der er også kommet mere vidtrækkende forslag om en lovfæstet ret til deltid, hvis man har små børn. I mange år har vi overhørt børnefamiliernes bekymring, siger Yildiz Akodgan. – Derfor vil jeg gerne skabe et forum, hvor folk kan dele deres historier og komme med forslag til, hvordan vi sammen kan lette hverdagen for børnefamilierne.

Print artikel Print artikel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
Brønshøj på Twitter