Fredag 22. september 2017
Læserbrev
Skrevet af - - 5. januar 2015, 19:26:53

Finn Rudaizsky fra Dansk Folkeparti, har ved flere lejligheder skrevet indlæg, hvor han påpeger forholdene i Tingbjerg og at især S og Venstrefløjen ikke vil se og høre. Der skal ikke være tvivl om, at der nok ikke mange partier i DK, der mener det der sommetider sker i Tingbjerg er godt og i orden. At der igennem flere år, har været uro og sket ting der skaber utryghed er et faktum og som jeg kan se, hvorfra jeg bor, at kommunen har sat ind med folk fra politi, socialforvaltning og skolen. Der er, efter hvad jeg hører en positiv udvikling i gang, som tager tid. Der er et ordsprog, der hedder, at når et skib skal hurtig i havn, skal der foregå langsomt. Jeg er ikke blind for, at der er problemer, men hvad Finn Rudaizsky ikke kommer med er, at, hvad vi gør ved det og hvordan ?? Finn Rudaizsky påpeger gang på gang, at der er noget galt og det er alle andres skyld, for de vil intet gøre !! Når jeg så hører og læser i Brønshøj-Husum avis, fra Rutens supermarked, at der er gang i en udvikling der ser positiv ud og at kriminaliteten er faldende og at købmanden fra Eurospar, Bent Christensen, oveni købet kommer med forslag til forbedringer i området, så er der substans i sagen. Du søger lette løsninger Finn Rudaizsky og taler overordnet til folk om Tingbjerg og deres problemer. Du vil gerne tale problemerne op, så folk kan forarges og sige: Ja, se hvad vi sagde… Billigt og usselt, uden nogen form for konstruktive løsningerne, der kunne fremme det gode liv i Tingbjerg. Jeg tænker at du helst ville have beboerne ud af landet og så var det løst eller, hvad mener du hvad der skal til? Jeg har set, hvordan DF’ere, som de selvfølgelig har ret til, kommer med læserbrev næsten hver uge om forholdene i Tingbjerg, som ikke altid har handlet om løsninger, men mere om, at puste til flammen om dem og os. Sjovt nok er der ikke ret meget fra DF om, andre kriminelle i DK – hvorfor mon ?? Finn Rudaizsky, kom med løsninger på, hvad der kan gøres og ikke flere påpegninger, da jeg fornemmer de fleste godt er klar over, hvad der sker derude.
John Thue Hansen

Print artikel Print artikel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
Brønshøj på Twitter