Fredag 22. september 2017
Sådan forestiller en tegner sig den nye hal i Voldparken. Foto: Illustration: BBP Arkitekter.
Ny idrætshal forventes klar i 2017
Projekteringen af den nye idrætshal ved EnergiCenter Voldparken er nu afsluttet, og det ambitiøse byggeri kan måske begynde til foråret.
Skrevet af Erik Fisker - 12. januar 2015, 20:21:39

Efter en beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget i Københavns Kommune går opførelsen af den planlagte idrætshal til 54 mio. kr. sandsynligvis snart i gang. Den 2.200 kvadratmeter store hal kommer bl.a. til at huse en multibane på 20 x 40 meter til håndbold, volleyball, cricket og basketball. Publikum til hallens aktiviteter får plads på en mobil tribune med 300 siddepladser, så det bliver muligt at følge lokale sportskampe og arrangementer.

Skal også godkendes i Borger­repræsentationen
Byggeriet forventes at stå færdigt i 2017, og den nye hal kan komme til at betyde et stort løft for miljøet omkring EnergiCenter Voldparken. Sidst i januar skal Borgerrepræsentationen og Økonomiudvalget i Københavns Kommune endeligt godkende planerne, hvorefter byggeriet kan gå i gang.
Den nye hal kan anvendes af foreninger om eftermiddagen og om aftenen, til idræt i dagtimerne for de omkringliggende skoler og til aktiviteter for daginstitutionerne. Idrætshallen er udformet i dialog med en række lokale interessenter, herunder Lokaludvalget, EnergiCenter Voldparken og Børne- og Ungdomsforvaltningen, og bliver en del af den nedlagte Voldparken Skole, som nu fungerer som lokalt kraftcenter med mere end 50 frivillige foreninger, og aktiviteter indenfor idræt, natur og kultur.

Print artikel Print artikel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
Brønshøj på Twitter