Vægttabshold for kvinder
martin-jensen-e1421091900981.jpg
Martin Jensen. Foto: Privat.
FitLivNu og Kulturhuset Pilegården starter samarbejde om at hjælpe kvinder med at smide overflødige kilo.

Nu kan du få hjælp til at tabe dig med FitLivNu.dk. Formålet med siden er at skabe en platform for både holdtræning og personlig træning, og fundamentet for holdtræningen er netop blevet forstærket ved indgåelsen af et samarbejde med Kulturhuset Pilegården som ikke bare lægger lokaler til men også promoverer forløbet på egen hjemme- og Facebook side.
Siden er startet af Martin Jensen som er uddannet fysiolog (bachelor i idræt ved KU), biolog (kandidat i biologi ved KU) og personlig træner (ved Fitness Institute).
Holdet forløbet over 12 uger og tager en ny og mere grundig tilgang til vægttab end diverse motionshold. Træning er selvfølgelig en givet del af forløbet, og træning er i sig selv også et effektivt redskab, men under dette forløb er der fokus på to afgørende mål som dikterer at der skal mere til end bare træning. For det første handler det om at opnå vægttabet på den nemmeste og sundeste måde muligt. For det andet er det vigtigt at undgå tilbagefald ved forløbets afslutning.
Som en del af pakken kan hver enkelt deltager herudover vælge at få lavet en kostplan inden forløbet går i gang. Desuden er der mulighed for løbende målinger af vægttab, styrkeforøgelse, fedtprocent og konditionsmæssig udvikling. Da en del af motivationen for at fortsætte et godt stykke arbejde kan findes i at se resultaterne heraf, vil data fra målingerne løbende udleveres til de enkelte deltagere i form af grafer der gør det let at se præcis hvad de har opnået.
Forløbet er således en kombination af et træningshold og et kursusforløb, sat sammen med det mål for øje at opnå det bedste af begge verdener. Det første hold starter lørdag den 14. februar fra 12-13.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top