1-6 måneders ventetid på Tingbjerg Kollegiet
Tingbjerg-Kollegiet-MIKAL-SCHLOSSER.jpg
Tingbjerg Kollegiet fra gadesiden Foto: Mikal Schlosser
Tingbjerg Kollegiet har 270 værelser og ligger naturskønt tæt på Utterslev Mose.

Tingbjerg Kollegiet er tegnet af arkitekt Steen Eiler Rasmussen og bygget i 1970-72, men er for nylig blevet renoveret. Kollegiet har 270 værelser med minikøkken, eget toilet og bad samt internet, heraf 18 dobbeltværelser til par. Dobbeltværelserne har fuldt køkken med hårde hvidevarer, eget toilet og bad samt gratis internet, mens de øvrige værelsers beboere har adgang til fælleskøkken. Værelserne er umøblerede. Kollegiet har to vaskerier, motionsrum, øvelokaler, billard/bordtennisrum og studentercafé i kælderen, som alle har adgang til. Caféen er åben hver torsdag aften og hver anden lørdag. Så meget koster et værelse Et værelse koster 3.400 kroner før boligstøtte. Med mindre man som studerende har en relativ høj indkomst, kan man forvente en boligstøtte på cirka 400-450 kroner for enkeltværelser. Ventetiden er 1-6 måneder og er længst i sommermånederne, når der er studiestart. Spørgsmål om Tingbjerg Kollegiet kan rettes til driftsleder Michael Jacobsen på Tingbjerg Kollegiet på telefon 38 28 20 04 eller e-mail til kontor@kollegiet.dk.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top