Søndag 24. september 2017
Rygestopkursus i Tingbjerg. Foto: Foto: Privat.
”Det koster mange penge med de cigaretter”
Skrevet af Maria Bleiback Clausen - 2. februar 2015, 21:28:06

Rummet emmer af et fælles ønske om at kvitte smøgerne en eftermiddag i januar, da ni borgere møder op i T-huset i Tingbjerg. Som en del af indsatsen med Sundhed i Nærmiljøet afholder Forebyggelsescenter Vanløse rygestopkursus i samarbejde med Helhedsplanen i Tingbjerg.

Rygestopvejleder Hikmat Hussein får hurtigt skabt en god stemning og

deltagerne griner, lytter interesserede med og deler deres erfaringer med hinanden. Kurset er på ”nem dansk”, så der er plads til alle, og snakken går hurtigt om erfaringer med tobak og rygestop.

Kurset forløber over fem gange, og som på alle kommunens rygestopkurser får deltagerne tilskud til nikotinerstatning.

 Ingen løftede pegefingre

Mange af deltagerne på kurset har røget i en del år, men fælles for dem er ønsket om at blive røgfri, og argumenterne er mange:

”Jeg er træt af det! I forsamlinger er jeg ofte den eneste, som skal ud og ryge”

”Min familie er sure på mig, de siger jeg skal stoppe”

”Når fodboldkampen i tv er for spændende, så har jeg pludselig røget fem smøger. Nu vil jeg stoppe”.

”Jeg vil kvitte tobakken på grund af mit helbred”.

På rygestopkurserne er der ingen løftede pegefingre. Der i mod får deltagerne hjælp og støtte til et rygestop og til at holde motivationen undervejs. Information om Forebyggelsescenterets rygestopkurser og tilmelding kan ske på www.sundhed.kk.dk.

 

Print artikel Print artikel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
Brønshøj på Twitter