Mandag 25. september 2017
Foto: Foto: Charlotte Nørgaard
Husum får eget logo
En grøn superhelt krænger skjorten åben i bedste Superman-stil og flasher sin t-shirt”, hvor der står ”Jeg bor i Husum”.
Skrevet af Dorthe Brandborg - 9. februar 2015, 21:13:23

Logoet på t-shirten er lavet ud fra den ide, at skabe et særligt fællesskab for Husum og Tingbjerg, og journalist Gry Bess Møller er idémanden bag Facebook-siden af samme navn.

-Jeg flyttede fra København og til Husum og manglede et sted, hvor jeg kunne finde ud af, hvad der skete i Husum. Min tanke var at lave en side med sjove billeder og historier fra Husum, og det er nu vokset sig stort, fortæller Gry Bess Møller, der har allieret sig med fotograf Christine Louw Nielsen og designer Charlotte Nørgaard, der også bor i bydelen og bidrager til siden.

De tre kvinder er ganske frivillige i deres arbejde for at løfte Husum og skabe et godt sammenhold.

-Husum er lidt ridset og gør ikke så meget væsen af sig. Vi kan ikke prale af fed kultur og smarte cafeer. Men høj og lav, brun og bleg bor side om side. Vores børn deler skoler og fodboldklub, vi handler alle i Netto, og hilser hen over køledisken. I Husum har vi masser af natur og gode naboskaber. Vi gider hinanden og hjælper på kryds og tværs. Et stærkere fællesskab vokser op fra neden, der findes et utal af dagligdags superhelte i vores lokalområde, som med deres engagement er med til at gøre en enorm forskel for mange beboere i området. Rank ryggen og vær stolt når du siger: ”Jeg bor i Husum”, siger Gry Bess Møller.

Der er ikke mange bydele, der har deres eget logo og Gry Bess Møller kan afsløre, at man snart kan købe stickers til cykelhjelmen og den grønne t-shirt med logoet ”Jeg bor i Husum”.

 

 

Print artikel Print artikel
En kommentar til “Husum får eget logo

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
Brønshøj på Twitter