IF Stadion satte Rødovre HK på plads i lokalopgør
MG_6722.jpg
Stadion i gult, vandt fortjent over Rødovre i lokalderbyet. Foto: Foto: Christian Ove Carlsson
Rødovre HK – IF Stadion 20-27 (15-15)

Lørdag eftermiddag gæstede IF Stadion Rødovre Stadionhal i et at de traditionsrige opgør imod ærkerivalerne fra Rødovre HK. Første halvleg var et meget lige opgør, hvor der blev gået til stålet og IF Stadions Danny Reinhardt fik rødt kort efter at have brugt upassende sprog. Spillet bølgede frem og tilbage, men Stadion virkede til at have kontrol over kampen. Første halvleg sluttede 15-15, men huskes nok mest for den ringe dommerpræstation, som ødelagde koncentrationen for begge hold.

I anden halvleg kom Stadion ud og spillede meget overbevisende og forsvaret virkede skræmmende godt og værterne fra Rødovre var rådvilde. Der gik 7 minutter før Rødovre fik scoret, og Stadion viste nu hvorfor de er rækkens tophold. Stadion scorede 12 gange i løbet af anden halvleg, og det superstærke forsvar lukkede kun 5 mål ind, imponerende.

Efter kampen var det også en tilfreds Stadion træner Thomas Schou der blandt andet sagde: ”En god sejr på en svær udebane. Rødovre er et godt hold og historisk har vi det svært imod dem. Sidste år fik vi 1 point imod dem og de er fysisk stærke. En flot defensiv præstation i anden halvleg.”

 

Stadions næste kamp er den 22. februar, hvor rækkens nummer 3. Hvidovre, gæster Bellahøj hallerne.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top