Søndag 24. september 2017
Det er en meget dybdegående træningsform og den er for alle. Foto: Foto: Kaj Bonne
Ny og effektiv træningsform i Husum
Pilates Reformer træning styrker kroppen indefra og ud
Skrevet af Randi Salzwedell - 9. februar 2015, 21:08:34

Når man træder ind hos CoreReformer, bliver man ikke mødt af noget, man har set før. Man træder nærmest ind i et zen univers, og det første man bliver bedt om er, at tage skoene af. Der er stille og roligt, og der banker ikke den sædvanlige musik, som skal få én til at holde tempoet.

CoreReformer på Frederikssundsvej 340 ovenpå Skousen åbnede i august måned og Pilates Reformer er på vej til at blive det nye sorte indenfor træning i Danmark. Core betyder kerne, så træningen udspringer fra kernen i kroppen, det vil sige området omkring mave og ryg.

I de 2 sale er der linet en masse Reformerbænke op – noget der allermest får tankerne til at glide hen mod en sovesal med en masse ens senge. Men det er absolut ingen sovesal, for her kan man komme til at svede – og svede på den gode måde. Pilates Reformer styrker kroppen indefra og ud. Der arbejdes ud fra Pilates principperne og det giver livslange resultater forsikrer Frida Lehman.

Frida Lehmann er daglig leder af CoreReformer og som danser og instruktør, har hun tabt sit hjerte til træningsformen.

-Pilates Reformer træning er meget dybdegående, og man kommer meget i kontakt med sin krop og sig selv. Den er rigtig god for alle og til folk, der har fået en skade, skal i form og få sin krop tilbage efter en fødsel eller bare have strammet op, fastslår Frida Lehmann, mens hun sammen med projektleder hos CoreReformer Charlotte Gaardboe lægger sig i træningsredskabet og viser nogle af de 600 forskellige øvelser, man kan lave.

-Det er en skånsom træningsform. Man ved præcis hvad man gør og man bestemmer selv over sin krop. Det er ikke maskinen, der gør det, fastslår den erfarne instruktør Frida Lehmann der indtil videre har 35 CoreReformer hold om ugen på Frederikssundsvej.

-Det er en sport for alle. Det er mest kvinder 30+, og den ældste, vi har er midt i 70érne. Desværre har vi kun få mænd, men det er absolut lige så meget en træningsform for dem. Vores mål er, at sikrer at vores medlemmer opnår det, de kommer efter, og det gør de via den undervisning vi giver dem. Selvom det er holdtræning så er der stort fokus på den enkelte, forsikrer Frida Lehmann.

 

Sådan foregår træningen på Reformerbænken.

Instruktøren Frida Lehmann forklarer hele tiden grundigt, hvordan man udfører øvelserne. Træningen foregår på en Reformerbænk, som er et unikt træningsredskab, hvor øvelserne kan varieres på utallige måder og adskiller sig fra alt andet styrketræningsudstyr. Øvelserne er yderst effektive i forhold til styrke, smidighed og udholdenhed.

Reformeren består af et system af fjedre og en glidende slæde. Kombinationen af fjedre og din egen kropsvægt udgør modstanden. Sværhedsgraden kan tilpasses, så alle kan være med uanset alder, køn og træningserfaring. Du får lange, smidige og stærke muskler og udvikler en stærk core med flotte mavemuskler, en stærk ryg og flot kropsholdning.

Pilates Reformer er alt fra skånsom, let smidighedstræning og blid genoptræning til intens styrke- og kredsløbstræning af hele kroppen. Så uanset hvor øvet eller uøvet du er, så træningen hos CoreReformer dig en rigtig god mulighed for at mærke, hvad Pilates Reformer-træning kan gøre for din krop.

Hot Yoga, Hot Pilates, Yoga

Udover 2 sale med Reformer bænke er der i CoreReformer rum til Privat træning, hvor instruktøren kun har 1 eller 2 elever at koncentrere sig om og der er en sal, der kan opvarmes til 37 grader. I denne sal er der Hot Yoga, HotPilates, Yoga og andre træningsformer.

 

 

Print artikel Print artikel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
Brønshøj på Twitter