Om Bellahøjen og beboersammensætning
 Vores formand, John Steen Johansen, har sammen med formanden for AKB Bellahøj, Ole Larsen, modsat sig byggeplanerne på vandværksgrunden, hvor 2/3 er udset til leje- og 1/3 til ejerboliger. Det er de ikke tilhængere af, fordi området allerede er socialt belastet. De frygter, at kommunen vil kunne bruge “hver tredje ledige lejlighed i almennyttig boliganvisning”. […]

 Vores formand, John Steen Johansen, har sammen med formanden for AKB Bellahøj, Ole Larsen, modsat sig byggeplanerne på vandværksgrunden, hvor 2/3 er udset til leje- og 1/3 til ejerboliger. Det er de ikke tilhængere af, fordi området allerede er socialt belastet. De frygter, at kommunen vil kunne bruge “hver tredje ledige lejlighed i almennyttig boliganvisning”. Derfor gør de sig til talsmænd for, at man skulle “overveje at bygge lavere og færre boliger, men ejerboliger.”

 

For det første er der ikke tale om almene boliger, hvad de to formænd godt ved. Det er private lejeboliger, hvor kommunen ikke har anvisningsret! For det andet er det et besynderligt synspunkt at have for to formænd for almene afdelinger, at de vil have flere ejerboliger. Specielt fordi de ikke har indflydelse på, hvor der så skal bygges almene boliger eller lejeboliger til gavn for ikke velbemidlede københavnere. Og for det tredje er det en nedvurdering af de beboere, de hævder at repræsentere. De duer ikke! De er for fattige! Vi vil have flere velbemidlede ind i kvarteret.

 

Problemet er ikke, at vores formand mener det. Det skal han have ret til. Det er heller ikke, at han er modstander af bebyggelsesplanerne, det er måske berettiget. Nej, problemet er argumentationen og så, at han udtaler sig på bestyrelsens og dermed beboernes vegne. I referaterne fra afdelingsbestyrelsens møder kan man ikke se, at det har været til debat i bestyrelsen.

 

M.v.h.

Niels Møller

Ved Bellahøj Syd

(fork. af red.)

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top