Sundhed, vægttab og livsglæde
julie.jpg
Foto: Foto: Presse
Snart starter et nyt slankehold op her i bydelen. Målet er sundhed, vægttab og livsglæde og midlet til at opnå det er træning og vejledning tilsat masser af fællesskab og sammenhold. Det nye hold starter op d. 15. februar i Kulturhuset Pilegården.

Instruktøren og vejlederen bag slankeholdet hedder Julie og bor selv her i bydelen. Hun har en bachelor i ernæring og sundhed med speciale i kvinders evige kamp om vægtvedligeholdelse bag sig, samt flere fitnessuddannelser i rygsækken. Nogle vil kende hende fra firmaet Glad Livsstil og hun er desuden uddannet Sundheds- og livsstilscoach, så alle deltagere er i yderst kompetente hænder.

Julie tror ikke på de hurtige og ofte ekstreme slankekure. I stedet tror hun på, at gode konkrete redskaber, som kan implementeres med det samme, tilsat et godt sammenhold med andre kvinder, som er i samme båd, kan bane vejen til et varigt vægttab. Deltagerne på slankeholdet vil derfor opleve et fællesskab, som støtter op om dem i ønsket om et vægttab. Forløbet byder på fælles ugentlig træning og løbende workshops, som giver deltagerne viden og konkrete redskaber til at gøre deres egen sundhed nemmere at håndtere.

Som deltager får du vejning og måling af fedtprocent, 16 fælles træninger, træningsprogram, én uges kostskema samt fire workshops om ernæring og motivation.

Kontakt Julie for spørgsmål og booking på mail: julie@gladlivsstil.dk eller telefon 28 35 65 13.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top