Bevar fritidshjemmene
Fritidshjem-11-15.jpg
Gry Kristensen sammen med sønnen Oscar Foran Bellahøj Fritidscenter Foto: Kaj Bonne
Det er ikke nogen nyhed, at Københavns Kommune er i gang med 2. omgang af skolereformen, noget som børne-og ungdomsborgmester Pia Allerslev er stor fortaler for

-Argumenter så som, at fritidstilbuddene skal være mere sammenhængende, rentable og attraktive arbejdspladser, er et dække for besparelser, ligesom skolereformen var. Det horrible ved det, er, at det endnu en gang er vores børn, som skal bøde for det, lyder det fra Gry Kristensen fra Brønshøj, der er en af mange forældre, der er nervøse for deres børns fremtid.

Opdelingen er således. 0.klasserne er i en bygning. Så er der en bygning på en anden matrikel, men tæt på med 1. – 3. klasser, og til sidst en bygning med få 1. klasser- 3. klasser på stueplan og alle 4. – 9. klasse og op til 18 år på 1. sal, fritidsklubben slutter kl. senest kl 18, hvor ungdomsklubben starter.

Denne inddeling virker rigtig godt. Når ens barn starter på fritidshjem, er det meget betryggende, at de starter i et hus, hvor der kun er “ligesindede”. Børnene deltager i aktiviteter på fritidscenteret, som stadig er indenfor de små og trygge rammer.

Når børnene starter i 1. klasse kan de begynde at være med i flere af de aktiviteter der er på fritidscenteret. Personalet er både tilknyttet en bestemt aldersgruppe/”afdeling” på fritidscenteret, men arbejder også på tværs af “afdelingerne”. Dermed lærer alle børnene hurtigt hele personalet at kende. Hvilket bl.a. gør det lettere for børnene at “overgår” fra en afdeling til en anden. Der er sammenhæng i børnenes fritidsliv. Jeg kan ikke se, hvordan Pia Allerslev og Børne- og ungeudvalget kan lave en mere sammenhængende fritid for børnene, fastslår Gry Kristensen, der gennem de sidste 10 år har været en glad mor til glade børn på Bellahøj Fritidscenter.

Det handler om penge

Argumentet med at fritidstilbuddene skal være rentable er også noget, som Pia Allerslev og Københavns Kommune går ind for. Bekymringen for at komme til at tage en masse børn på gulvet, fordi der ikke er tilstrækkelige tid og hænder til børnene, lægger rigtig mange forældre på sinde.

-Det er ofte de børn, som ikke kan passes ind i den opstillede kasse, som tabes på gulvet.

Min søn har utrolig svært ved at gå i skole. Det skyldes bl.a., at der er så mange børn i hver klasse og flere og flere af børnene har udfordringer udover det sædvanlige. Dertil er der ikke tilført nok midler, så inklusionen er optimal. Psykisk sårbare børn ekskluderes i storbørnsmiljøer. Her har Bellahøj Fritidscenter virkelig været en helt igennem uovertruffen hjælp og støtte til ham.

Ideen med at samle mennesker på mindre plads giver ikke sammenhængende og rentable fritidstilbud, tværtimod giver det en masse usammenhængende og stressede børn, fastslår Gry Kristensen.

Også argumentet med at fritidstilbuddene skal være attraktive arbejdspladser. For Gry er en attraktiv arbejdsplads en arbejdsplads med et godt og sundt psykisk arbejdsmiljø. I den pædagogisk verden, hænger det gode psykiske arbejdsmiljø unægtelig sammen med, at personalet har tid og plads til at arbejde uforstyrret med kerneydelsen.

-Bellahøj Fritidscenter er en meget attraktiv arbejdsplads, hvor flere af personalet har været der i minimum 15 år. Det er et unikt sted, og guld værd for vores samfund.

I forhold til KKFO´erne kan de selvejende fritidstilbud leverer en helt anden kvalitet. Eksempelvis kommer børnene fysisk væk fra deres skolefaciliteter, hvilket har en utrolig påvirkning mht følelsen og oplevelsen af at have fri.

Jeg vil ikke lægge barn til

Derudover kan de selvejende fritidstilbud tit levere flere og anderledes aktiviteter. På Bellahøj Fritidscenter er der eksempelvis; ridning, badminton, guitar, dans, bordtennis, maling, fodbold, svømning osv.

Derudover er der ridelejr, weekendlejr, ferielejr af en uges varighed, og overnatning i både efterårsferien og vinterferien.

Mine børn har opnået så mange færdigheder pga disse tilbud, og det yderst kompetente pædagogiske personale.

Hvis det nuværende forslag fra Børne- og ungeudvalget bliver en realitet, kommer der til at være dobbelt så mange børn til samme antal personale. Jeg vil vove pelsen og påstå, at vi kommer til at se færre glade børn og flere børn, som kommer til at have brug for specialpædagogiske tilbud, fordi de ikke har trygge, tillidsvækkende, udviklende rammer og nærværende personale, som kan hjælpe børnene på rette vej i livet.

Jeg søger væk fra folkeskolen, fordi ideen bag skolereformen er forfejlet. Jeg beder virkelig til, at den samme fejl ikke sker på fritidsområdet. Jeg vil ikke være tvunget til at lægge barn til, forsikrer Gry Kristensen.

 

1 kommentar om “Bevar fritidshjemmene”

  1. Kirsti Gyldenløve siger:

    Jeg har helt samme oplevelse af bellahøj fritidscenter som Gry. Begge mine børn har fået en tryg og udviklende start på deres skoletid fordi de fik lov at gå på højen, med de helt særlige rammer for 0. Klasse børnene. Derefter kom de begge på afd. 42 b, hvor stueopdelingen trods mange børn, sikre nærvær og at alle børn ses af de voksne HVER dag. Tak til Gry for en fin artikel og tak til BFC for en unik fritidspædagogik. Håber ikke at det bliver et tak for alt, jeg vil sammen med en masse børn begræde lukningen af dette dejlige sted.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top