DF vil sikre spejderne en grund
Københavns største spejdergruppe Bellahøj 21st Barking med godt 200 medlemmer mangler et sted at lave mad over bål, snitte træ og lave andre spændende aktiviteter. Foreningen har de seneste 50 år holdt til i Brønshøj, men udlejer har solgt grunden, og fra sommer mangler spejderne derfor et sted at være. Spejderforeningen har fået et par […]

Københavns største spejdergruppe Bellahøj 21st Barking med godt 200 medlemmer mangler et sted at lave mad over bål, snitte træ og lave andre spændende aktiviteter. Foreningen har de seneste 50 år holdt til i Brønshøj, men udlejer har solgt grunden, og fra sommer mangler spejderne derfor et sted at være.

Spejderforeningen har fået et par millioner kroner af kommunens klubhuspulje til at bygge en ny spejderhytte, da den nuværende hytte ikke kan flyttes. Resten af pengene til hytten skal foreningen finde via private fonde.

Men hvad er et hytte værd uden en grund? Flere placeringsmuligheder er blevet undersøgt og diskuteret, og nu er en mulig grund endelig fundet – nemlig vandtårnsgrunden Brønshøjvej 29. Københavns Kommune har mulighed for at købe grunden, og det bakker jeg og Dansk Folkeparti op om.

Om kort tid er der budgetforhandlinger – den såkaldte overførselssag – på rådhuset, og der vil jeg tage forslaget om at købe vandtårnsgrunden med. Jeg håber, at de andre partier vil se positivt på forslaget, så spejderne kan blive i Brønshøj.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top